23948sdkhjf

Geotermi-gæld kan reduceres med 40 procent

Energi Viborg Kraftvarme har haft højere indtægter end forventet, og det kan give mulighed for at reducere gælden fra geotermiprojektet fra 165 mio. kroner til ca. 100 mio. kroner.
Energi Viborg Kraftvarme har gennem de seneste år løbende sat varmepriserne ned, og det er kommet fjernvarmeforbrugerne til gode. Alligevel har Energi Viborg Kraftvarme i 2014 har opnået en såkaldt overdækning på 39 mio. kroner, og i 2015 forventes det at blive på 25 mio. kroner.

Formand for Energi Viborg Kraftvarme Niels Dueholm forklarer, at overdækningerne er fremkommet på grund af højere varmesalg end forventet samt lavere gaspriser og et højere grundbeløb.

Modregne overdækningen
Derfor har bestyrelsen til hensigt at modregne overdækningen i underskuddet fra geotermiprojektet, og denne unikke mulighed for at nedbringe stor gæld kommer i følge Niels Dueholm i sidste ende også fjernvarmeforbrugerne til gavn.

- Alternativet er som nu at modregne den årlige over- eller underdækning i fjernvarmepriserne for det kommende år, men både forretningsmæssigt og for forbrugerne på sigt mener vi, at modregningen er den bedste løsning frem for at skubbe en unødig stor gæld foran os med dertil hørende finansieringsomkostninger, forklarer Niels Dueholm og tilføjer:

- Det ville komme til at koste ca. 17 millioner kroner i finansieringsomkostninger over de næste 17 år, altså 1 million kroner årligt, at skubbe en gæld på 165 millioner frem for en på 100 millioner kroner foran os, hvilket efter vores vurdering ikke vil være økonomisk ansvarligt.

Til gavn for forbrugerne af fjernvarme
- Vi fremlægger det for vores fire distributører på et møde her i starten af november og håber på deres opbakning. Lykkes det at få gennemført en sådan modregning, vil det komme forbrugerne til gavn, da der så er en mindre gæld, der skal indregnes i fjernvarmepriserne fra 2017, siger Niels Dueholm.

Energi Viborg Kraftvarme har fremlagt en afviklingsplan for geotermi-gælden for Energitilsynet, og modregnings-løsningen vil nu blive indarbejdet i planen, som Sekretariatet for Energitilsynet skal godkende. Noget, der iflg. Niels Dueholm dog næppe vil ske før næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112