23948sdkhjf

Solen står op over Jellinge-stenen

Solvarmen er på vej til Jelling – man mangler blot én enkelt byggetilladelse.
Jelling Varmeværk har længe arbejdet med at få godkendt planerne for etableringen af et solvarmeanlæg med tilhørende akkumuleringstanke samt en lille opgradering af det eksisterende værk.

- Vi mangler kun en byggetilladelse til to akkumuleringstanke. Så vi er forhåbentligt ikke langt fra at kunne gå i gang. Det bliver behandlet den 10. november i Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, fortæller Frans Andersen, bestyrelsesformand hos Jelling Varmeværk.

Han forventer, at der vil være første produktionsdag på det nye solfangeranlæg med udgangen af maj 2016.

Særlige hensyn
Solvarme-planerne har dog mødt modstand i Jelling, hvor der skal tages hensyn af en helt særlig karakter.

- Vi lever jo i en by, hvor der er et par ældre konger at tage hensyn til. Jelling er jo Danmarks dåbsattest og er på Unescos liste over bevaringsværdige historiske minder, fortæller Frans Andersen.

Modstanden mod anlægget er kommet fra borgere og organisationer, der er bekymrede for, hvordan solfangeranlægget vil spille ind i forhold til fortidsminderne.

- Der ér hensyn at tage, men den fortid byen har haft, kan ikke dominere i fremtiden. Vi lever i et moderne samfund, hvor vi har et ansvar for bæredygtig energiproduktion. Man kan jo sige, at nu får Jelling et nyt moderne monument, siger han og understreger, at det planlagte solvarmeanlæg placeres 1,3 kilometer i lige linje fra Jellinge-stenene.

16.000 kvadratmeter
Anlægget som Jelling Varmeværk har i støbeskeen består af 16.000 kvadratmeter solfangeranlæg. Derudover er der også i projektet indregnet to ekstra akkumuleringstanke, en transmissionsledning fra solfangeranlægget til varmeværket, et jordkøb, en varmepumpe og en lille opgradering af det eksisterenede anlæg, der består af både fliskedel og gaskedler.

- Solvarmen skal dække 22-23 procent af vores nuværende varmeproduktion, og så giver vi vores nuværende anlæg et boost. Vi regner med at vores gaskedler i fremtiden skal producere tæt på nul. fortæller Frans Andersen.

Projektet står Jelling Varmeværk i alt 37-38 mio. kr., hvor af de 13 millioner står i solfangere.




Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072