Klumme: Hvordan får vi valgt de rigtige samfundsøkonomiske energiløsninger?
Vi venter stadig på afgifts- og tilskudsanalysen fra ministerierne. Imens holder energisektoren vejret og sætter store investeringer på pause. For afgifter og tilskud er de vigtigste komponenter for, hvordan investeringer foretages på energiområdet.
Foto: Niels Rosenvold
Fjernvarmeselskaberne leverer varme til forbrugere i konkurrence med individuelle opvarmningsformer. I de områder, hvor fjernvarme både energieffektivt- og klimamæssigt er den samfundsmæssigt bedste løsning, bør fjernvarmen være konkurrencedygtig over for alternativer. Afgifter og tilskud bør understøtte dette, ligesom der bør være betaling for særlige krav.
Et eksempel er masser af fjernvarmeselskabers binding til naturgas og kraftvarme. For at understøtte effektiv el- og varmeproduktion indførtes i 1990’erne et kraftvarmekrav til anlæg, der ligger i decentrale områder, som er forsynet med naturgas. Ligeledes er der krav om kraftvarmeproduktion på affaldsfyrede anlæg, både i decentrale og centrale områder samt for kulfyrede anlæg i de centrale områder. Det medførte, at en stor andel af elproduktionen for få år siden blev produceret via kraftvarmeproduktion.
Den store elproduktion fra vindmøller de senere år har betydet, at der fremover i stigende grad er brug for spidslast kraftvarmeanlæg med få årlige driftstimer og i mindre grad brug for grundlast kraftvarmeanlæg med mange driftstimer. Det betyder, at en væsentlig del af de decentrale kraftvarmeanlæg i dag er spidslastanlæg og har svært ved at være konkurrencedygtige på grund af det lave antal driftstimer. Så længe kraftvarmekravet består, og elpriserne har et niveau som i dag, er det derfor nødvendigt, at der skal være afgifts- og tilskudsmæssige fordele for disse værker ved at producere varme sammen med el. Alternativt må teknologiske bindinger og brændselsbindinger ophæves.
De centrale kraftvarmeområder
En særlig udfordring knytter sig til de store kraftvarmebyer, der planlægger en effektiv omstilling til et grønt energisystem. Der er mange steder taget beslutning om (og allerede iværksat) omstilling til biomassekraftvarme anlæg. På nuværende tidspunkt er varmepumper i de centrale områder ikke et alternativ, da det hidtil ikke har været tilladt at etablere. Hvis det fremover tillades, vil det betyde, at der er mindre behov for varme produceret ved hjælp af kraftvarme.
Varmepumper vil, når først investeringen er foretaget, køre grundlast og også anvende el i perioder uden vind, men hvor priserne er tilstrækkeligt lave. Dette taler for en langsigtet plan for overgang til varmepumper i de centrale områder. Desuden er investeringen i en biomassekraftvarmeenhed mange steder foretaget med forventning om et fremtidigt antal årlige driftstimer. Hvis dette grundlag ændres for hurtigt, vil det skabe et usikkert investeringsklima.
Kraftvarmekravet bør derfor ophæves trinvist.
I første omgang for affaldsfyrede anlæg og for de gasbundne anlæg i decentrale områder. Elproduktion er med de nuværende elpriser ikke driftsøkonomisk fornuftigt for hverken de affaldsfyrede anlæg eller de naturgasfyrede anlæg i decentrale områder. Under nuværende forhold ville der blive investeret massivt i biomassekedler i disse områder, hvis de får lov. Der skal derfor skabes incitament til at investere i varmepumper.
Der findes steder, hvor der ikke kan skabes et fornuftigt grundlag for etablering af varmepumper, og her bør der gives tilladelse til at etablere et biomasse fyret alternativ, fortrinsvis halmfyret.
Ophæves brændselsbinding og kraftvarmekrav under nuværende skatte- og afgiftsregler, vil der komme en stor mængde biomassekedler. Spørgsmålet er, om det er samfundsøkonomisk den bedste omstilling til et VE-baseret energisystem. Derfor er ophævelsen af brændselsbinding og kraftvarmekrav nødt til at være koordineret med tiltag, som giver de rette incitamenter til at vælge de samfundsøkonomisk rigtige teknologier. Her tænkes på varmepumper, hvor der kan findes en kilde til disse.
Vi foreslår derfor, at der ikke skal betales PSO-afgift (eller en tilsvarende reduktion af elafgiften) af den el som varmepumpen bruger, og at første års produktion tæller som energibesparelse, som det også er tilfældet for solvarme.
Fjernvarme- og elsystemerne interagerer i dag på flere fronter, dels via kraftvarmeproduktion og dels ved at bruge el til produktion af varme. En force i fjernvarmen er, at varmen kan lagres, og denne mulighed for lagring kan bidrage med fleksibilitet i elsystemet. Fjernvarmesystemet bidrager i dag med spidslastkapacitet, som står til rådighed i få timer. Systemet bidrager også til effektsituationen i spotmarkedet, bidrager med regulerkraft til balanceringen og endelig med primær reserve, som er med til at holde frekvensen på 50 Hz. Disse ydelser skal værdisættes og betales af elsystemet i forhold til nytteværdi eller markedsværdi, ligesom varmesystemet betaler markedsværdien for ydelser fra elsystemet.
Nettab
Et afgifts- og tilskudssystem bør belønne effektivitet og straffe ineffektivitet bla. spild og tab. Derfor bør dobbeltbeskatning samt afgiftsgodtgørelser og tilskud, som direkte eller indirekte belønner ineffektivitet, undgås. Det vil sige, der bør ses på energisystemets samlede effektivitet og ikke på enkelte elementers effektivitet.
I dag er det sådan, at der betales afgifter af al varme, som forlader værkerne – også det som tabes i nettet. Dette er principielt rigtigt, idet det alt andet lige skaber det største incitament til at reducere tab. Imidlertid er det sådan, at tab alt andet lige vil være større i områder, hvor der er længere mellem husene end i centrale områder, hvor husene ligger tæt. Mange af disse områder har allerede optimeret deres net for at nedbringe tabene. Desuden er der principielt ikke forskel på om et tab sker før, i eller efter varmen bliver transporteret i nettet – det er stadig et tab. Desuden bør sammenlignelige energiformer, for eksempel el og varme, betale sammenlignelige afgifter af den energi som medgår til transport af energien for, at den kan nå forbrugerne.
Da dette ikke er tilfældet i dag, er det forvridende. Da man ikke vil/kan afgiftsbelægge alle energiformer, bør ingen afgiftsbelægges. Det vil sige, fjernvarmen bør ikke betale afgifter af tab i nettet. Et afgiftssystem må med andre ord ikke være diskriminerende mellem forskellige aktører og energiformer eller føre til uligheder mellem forbrugerejede/offentlige, små/store etc.
I forbindelse med brug af overskudsvarme opstår en særlig udfordring.
Overskudsvarme
Der betales i dag en afgift af udnyttet overskudsvarme, hvilket er meget fornuftigt da varmen ofte kommer fra en proces, hvor brændslet har været afgiftsfritaget. Samtidig er virksomheder underlagt en kort tilbagebetalingstid på investeringer, og derfor kræver virksomhedsejerne dette af projekter, som involverer overskudsvarme. Dette betyder i flere tilfælde, at overskudsvarme bliver kølet bort i stedet for at blive udnyttet.
Ud fra ønsket om at belønne effektivitet vil det derfor være principielt fornuftigt, at overskudsvarme, som køles og ikke udnyttes, bliver pålagt en afgift, der som minimum svarer til afgiften på det brændsel, der er brugt til at frembringe overskudsvarmen. Dette vil dog forvride konkurrenceforhold for industrien væsentligt og er derfor ikke muligt. For at fremme udnyttelse af overskudsvarme foreslås derfor, at udnyttelse af overskudsvarme fritages for afgift i fem år.
Brændeovne
En væsentlig eksternalitet, som i dag ikke er afgiftsbelagt, er partikler. Det har tidligere været konstateret, at det ikke er muligt at indføre en partikelafgift, da den blev for svær at opkræve. Ved produktion af varme er det de individuelle løsninger som bidrager mest til partikelforurening. Vi foreslår derfor en skorstensafgift, som svarer til den miljømæssige effekt af fyring i små biomasseenheder.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
