23948sdkhjf

Nettilslutning af Horns Rev 3: Sidste landkabel er trukket

Energinet.dk har trukket det sidste stykke landkabel, som skal slutte den kommende Horns Rev 3 havmøllepark til det overordnede elnet.
På strækningen mellem Endrup og Blåbjerg i Sydjylland ligger nu det 220 kilovolts landkabel, der i foråret 2016 forbindes med et særligt koblingsanlæg i Blåbjerg. Her skal søkablet, der sender strømmen i land fra Horns Rev 3, forbindes med landkablet.

I den anden ende i Endrup skal landkablet forbindes med den transformerstation, der sætter den elektriske spænding op fra 220 kilovolt til 400 kilovolt. Det er også her fra strømmen sendes videre ud i elnettet.

Forud for det sidste kabeltræk havde Energinet.dk’s leverandør A-HAK udført en 1000 m underboring under Hennegårds Klitter, som var en milepæl for projektet.

Kabeltraceet er i løbet af de sidste forhandlinger med lodsejerne på kabelstrækningen blevet ændret, hvilket har betydet, at tre kabellængder mellem Blåbjerg og Varde Å er blevet ændret, og derfor skulle trækkes som de sidste. Arbejdet i de mest fugtige områder blev udført ca 2 uger før planlagt og koblet med en tør oktober har det givet muligheder for hurtig retablering af arealerne.

- Jeg er rigtig tilfreds med arbejdet og mine entreprenører, særligt fordi fredag den 4. september satte sine spor på arbejdet, da Vestjylland blev udsat for kraftig regnvejr, udtaler Mogens Peder Pedersen, som er delprojektleder for Kabel og Luftledninger i Energinet.dk.

Til forår 2016 installerer Energinet.dk den store transformerplatform på havet, som skal opsamle strømmen fra alle havmøllerne og hele ilandføringsanlægget står klar til at transportere strøm til i slutningen af 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1