23948sdkhjf

Europæisk solpris til Dronninglund Fjernvarme

Dronninglund Fjernvarme bliver Europamester i vedvarende energi.
Dronninglund Fjernvarme er nomineret til The European Solar Prize 2015 (Den Europæiske Solpris 2015). Det er meningen, at den skal uddeles 23. november, men allerede nu er der kommet besked om, at Dronninglund Fjernvarme får prisen. Prisen er blevet uddelt de sidste 20 år og gives til byer, foreninger, organisationer og grupper på grundlag af deres bestræbelser for at udbrede ny og vedvarende energi og levevis.

Prisen uddeles af Eurosolar, den europæiske forening for vedvarende energi, og Dronninglund Fjernvarme får den, fordi de på et tidligt tidspunkt har arbejdet på et fuldskala opvarmningssystem baseret på nye og vedvarende energiformer med sæsonlagring af energi.

Samme dag som meddelelsen om tildelingen af solprisen holdt bestyrelsen for Dronninglund Fjernvarme møde, og det altoverskyggende punkt på mødet var selvfølgelig den enorme anerkendelse, som prisen er udtryk for.

Til prisuddeling i Prag
- Vi er meget begejstrerede, for dette er en fantastisk anerkendelse af solvarmeprojektet og samtidigt et enormt prestigeløft for byen.

- Vi må indrømme, at vi er meget stolte, sagde bestyrelsesformand Carsten Møller Nielsen på bestyrelsens vegne.

Prisen uddeles på det historiske Waldstein Slot i Prag, og bestyrelsen for Dronninglund Fjernvarme vil møde op for at modtage prisen. Der er lagt et omfattende program, som bliver nøje fulgt i europæiske energikredse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073