23948sdkhjf

En del af Dong bliver til Radius

Når engrosmodellen træder i kraft 1. april 2016 skifter Dong Energys elnetselskab navn.
- Goddag, jeg kommer fra Radius.

Sådan vil en montør fra elnetselskabet Dong Energy Distribution præsentere sig efter den 1. april 2016.

Adskiller aktiviteter
Når Dong Energy fra 1. april kalder sit elnetselskab Radius er det for at tydeliggøre adskillelsen af sine regulerede og kommercielle aktiviteter på elnettet. At det lige sker den 1. april skyldes, at den såkaldte engrosmodel træder i kraft, og den ændrer rollefordelingen mellem de kommercielle elhandelsselskaber og de regulerede netselskaber.

- Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at forstå elmarkedet ved at være gennemsigtige. Derfor sender vi et klart signal om, hvem der gør hvad i Dong Energy. Fra 1. april har vi et elhandelsselskab, der køber og sælger strøm på kommercielle vilkår, og så har vi Radius, der sørger for en høj forsyningssikkerhed og et velfungerende elnet. Opdelingen vil også hjælpe vores medarbejdere i dialogen med kunderne, idet det letter kundernes forståelse af, hvad medarbejderen fra Radius kan hjælpe med, og hvor man henvender sig med spørgsmål om elnet, strømafbrydelser og elmålere, fortæller Vice President Knud Pedersen fra Dong Energy Distribution om baggrunden for at skifte navn.

Radius er et monopol, og Dong Energy’s elhandelsselskab må ikke have adgang til oplysninger om selskabets netkunder og aktiviteter.

- Vi skal behandle elhandelsselskaberne i Danmark lige, og det bliver nemmere, når vores navn signalerer vores selvstændige identitet, konstaterer Knud Pedersen.

Forventer lovkrav
Distributionsforretningens navne- og logoskift sker også ud fra en klar forventning om, at der kommer et generelt lovkrav om identitetsmæssig adskillelse i 2017-2018. Lovkravet er en naturlig fortsættelse af liberaliseringen af energimarkedet. Ved at skille aktiviteterne ad, ønsker myndighederne at sikre, at kommercielle aktiviteter i energikoncerner ikke nyder fordele af den brandingværdi, der ligger i at dele navn og logo med distributionsselskabet.

Frem mod 2020 skal Dong Energy’s cirka en million elnetkunder have fjernaflæselige elmålere. Et skift af navn og logo allerede i 2016 betyder, at de nye målere udrulles med Radius’ navn og logo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099