Dansk Erhverv: Vækst med små midler
Finansloven indeholder initiativer, som gavner erhvervslivet, men det er et selvmål at skære i den erhvervsrettede forskning.
- Med finanslovsaftalen er reklameafgiften omsider lagt endeligt i graven. Arve- og boafgiften sænkes, hvilket forbedrer mulighederne for generationsskifte i virksomhederne, og muligheden for at give medarbejderaktier genindføres. Alt sammen positive tiltag, siger administrerende direktør Jens Klarskov, Dansk Erhverv.
Der er i finansloven lagt op til fastfrysning af grundskylden og nedsættelse af registreringsafgifterne fra 180 til 150 pct.
- Fastfrysning af grundskylden giver forudsigelighed for forbrugerne og nedsættelsen af registreringsafgiften skaber optimisme og luft i privatøkonomien. Begge dele giver grundlag for et øget privatforbrug til gavn for dansk økonomi.
Beskæring af forskning får negative konsekvenser
Initiativerne i finansloven er finansieret med blandt andet en betydelig beskæring af midlerne til forskningsområdet. Det er uhensigtsmæssigt, fordi erhvervsrettet forskning har stor betydning for virksomhedernes udvikling og dermed for samfundsøkonomien. Dermed beskærer man noget af det, som Danmark skal leve af.
- Med de kraftige beskæringer på forskningsområdet har regeringen scoret et selvmål. Forskning er en af de mest sikre investeringer. Derfor frygter jeg, at fundamentet for Danmarks fremtidige konkurrenceevne svækkes, siger Jens Klarskov.
Oprydning af punktafgifter forestår
Erhvervsliv har brug for, at dansk økonomi fortsat trimmes til at skabe mere vækst. For mange danskere står uden for arbejdsmarkedet. Derfor er det positivt, at regeringen tager initiativer på det arbejdsmarkeds- og skattepolitiske område for at gøre det mere attraktivt at arbejde.
Dansk Erhverv ser nu frem til, at regeringen indfrier målsætningen i regeringsgrundlaget om at rydde op i de mange punktafgifter, der tynger virksomhederne med omkostninger og administrative byrder.
- Danske virksomheder er marineret i afgifter, og vi ser frem til, at der bliver færre af dem, siger Jens Klarskov.
Behov for en smartere offentlig sektor
I finansloven prioriteres et større beløb til forbedringer på velfærdsområdet.
- Der er bestemt ikke et generelt behov for en større offentlig sektor. Det kan være nødvendigt på nogle områder, men pengene bør findes via omprioriteringer og en større grad af offentlig-privat samarbejde, siger Jens Klarskov.
