23948sdkhjf

Envidan i seksårig millionaftale med Aarhus Vand

Det rådgivende ingeniørfirma EnviDan har i dag underskrevet to store 6-årige rammeaftaler med Aarhus Vand.
I Envidan glæder man sig over rammeaftalerne med Aarhus Vand.

Ifølge udbudsmaterialet indeholder rammeaftalerne opgaver med en anslået samlet omsætning på 36 mio. kr. samt optioner over de næste 6 år, så det er en god aftale at få i hus rent omsætningsmæssigt. Det er dog ikke økonomien, som får administrerende direktør Morten Fjerbæk helt op at ringe. Det er mulighederne for udvikling, der, ifølge ham, er den største gevinst.

- Vores medarbejdere drives af et kæmpe engagement og en passion for deres fag. Med partneringaftalerne i Aarhus får vi en yderst stærk partner, som vil det samme som os, nemlig skabe de bedste miljøløsninger til gavn for borgerne, fortæller Morten Fjerbæk.

Rammeaftalerne løber som sagt over de næste 6 år, og blev altså underskrevet i dag af afdelingschef hos Aarhus Vand Claus Møller Pedersen, administrerende direktør i EnviDan Morten Fjerbæk samt direktør i EnviDan Ole Munk Nielsen.

Noget af det første der skal ske herefter, er at alle partnerne i det nye partnerskab skal tiltræde en partneringaftale, der regulerer samarbejdet de næste 6 år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109