23948sdkhjf

2.000 kvadratmeter sol godkendt i Solrød

Første fase på 2.000 kvadratmeter solvarme i Havdrup er netop godkendt af kommunen. 3.000 kvadratmeter er allerede i støbeskeen
Borgerne i Havdrup By kom mandag aften et skridt nærmere CO2-fri varme, da byrådet i Solrød godkendte første fase af det planlagte solvarmeprojekt og den tilhørende lokalplan og kommuneplantillægget.

Første fase af projektet indebærer opførelse af 2.000 kvadratmeter solvarmeanlæg i 2016. I anden fase, som politikerne skal tage stilling til senere, vil der blive bygget yderligere 3.100 kvadratmeter.

Anlægget skal levere varme til de 300 husstande, der allerede i dag får fjernvarme i Havdrup, men planen er, at også den øvrige del af Havdrup og den nye bydel Havdrup Vest skal modtage varme, så det er forventningen, at anlægget kan levere 20.000 megawatt timer om året.

Det vil give en CO2-reduktion på 207 ton om året. Projektet passer godt ind i Solrød Kommunes klimamål og planer om at omstille til 100 procent vedvarende energi i Havdrup.

- Solrød Kommune arbejder målrettet på at reducere CO2-udledningen, og solvarmeanlægget i Havdrup er en vigtig del af den målsætning. Derfor bliver anlægget ikke blot til glæde for de lokale borgere i Havdrup, men for kommunen som helhed, siger borgmester Niels Hörup.

Med det nye solvarmeanlæg i Havdrup og Solrød Biogas er kommunen godt på vej mod målsætningen om at reducere CO2-udledningen med 55 procent inden udgangen af 2025, viser ny status på implementeringen af klimaplanen i Solrød Kommune.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.865