Cronborg ruller sig ud i Tyskland
Med 120 snurrende anlæg i Danmark vender producent af specialanlæg til spildvarme og varmepumper sig nu mod Tyskland
4
Billeder
En af Cronborgs 170 kW luft-til-vand-varmepumper opstillet hos Saint Gobain i Randers. Foto: Cronborg
Først varmepumper
Cronborg har allerede ansat en tysk salgschef og en tysktalende sælger til at sørge for en sikker udrulning af Cronborgs produkter i Tyskland. Og selv man blot kopierer konceptet fra Danmark til det tyske marked, så bliver det alligevel en smule anderledes end udrulningen af Cronborg i Danmark.
- Udover vores anlæg til genbrug af spildvarme fra køleanlæg, vores Recool-anlæg, så har vi nogle store industri-varmepumper. De er særdeles velegnede til det tyske marked i forbindelse med udfasningen af oliekedler. Lige netop her er der et meget større potentiale end i Danmark, derfor starter vi med varmepumperne og følger så op med vores Recool-anlæg, fortæller Hanne Kronborg.
Cronborg holder dog fast i, at både Recool-anlægget og varmepumperne skal være et dansk produkt, derfor fastholdes produktionen af anlæggene i Danmark – nærmere betegnet i Hedensted og Vejle som hidtil.
En mavefornemmelse
At det lige blev Tyskland, som blev det nye eksportmarked, for Cronborg er valgt på baggrund af en mavefornemmelse.
- Jeg har en fornemmelse af, at der, i forhold til udfasning af fossile brændsler, kommer til at ske noget i Tyskland, Vi har fået henvendelser fra Tyskland, Italien og England. Det, jeg mærker er, at henvendelserne fra Tyskland er mest relevante og mest helhjertede. Det er en mavefornemmelse, fortæller Hanne Kronborg og tilføjer:
- Og så er det nemt lige at smutte ned over grænsen.