De store varmepumper køres i stilling i hovedstaden
Den ene varmepumpe skal køre på varmen fra geotermianlægget ved Amagerværket – den anden på havvand og spildevand. EUDP har netop støttet projektet med millioner.
Her på Amagerværket skal den ene varmepumpe installeres og testes med en geotermisk varmekilde. Foto: Hofor
Af Det er fjernvarmeselskaberne CTR, Hofor og Veks, der investerer i projektet, som med støtte fra EUDP, udvikles i samarbejde med en række partnere, herunder leverandørerne Innoterm, Alfa Laval og DME samt forskningsinstitutionerne DTI og DTU.
Den ene varmepumpe skal nyttiggøre varme fra en eksisterende geotermisk kilde ved Amagerværket, mens den anden varmepumpe skal afprøves dels på havvand og dels på (renset) spildevand.
Amagerværket & Sjællandsbroen
De to varmepumper placeres i umiddelbar nærhed af den varmekilde, de skal teste. Det betyder, at den ene placeres ved Amagerværkets geotermianlæg, mens den anden etableres på Sjællandsbroens spildevandspumpestation, hvor der er nem adgang til både havvand og spildevand.
Formålet er at teste varmepumpernes COP-faktor og driftsøkonomi ved anvendelse af de forskellige varmekilder.
- Der er risici og udfordringer forbundet med alle tre varmekilder. Ved geotermien er det den høje investering i de dybe boringer, ned til 2,7 km, kombineret med usikkerhed om boringernes ydelse, som afhænger af de lokale, geologiske forhold, der udgør den største risiko, fortæller Sannah Grüner og tilføjer:
- Ved spildevandet er det, at bakterievækst - biofilm - sætter sig på veksleren, hvilket betyder, at COP reduceres og at det kan kræve hyppig rensning med høje driftsomkostninger til følge. Havvandet er en helt anden historie. Her drejer det sig om at finde ud af, hvor længe man kan køre med en havvandspumpe om vinteren - og om det i det hele taget kan lade sig gøre at køle på havvand, når det nærmer sig frysepunktet.
Hun understreger, at selvom man får geotermien til at virke, er det ikke nok til at dække behovet i København. Det er netop derfor, man tester andre varmekilder i form af havvand og spildevand - Eventuelt for at se om det kan supplere og eventuelt erstatte geotermi-kilden, som et mere rentabelt alternativ.
Støtte fra EUDP
Projektet er støttet af EUDP.
- Vi har tidligere fået penge fra EUDP til projektudviklingsfasen, som vi befinder os i lige nu. Men vi har lige fået ca. 24 mio. kr. til anlægsfasen og demonstrationsfasen, fortæller Sannah Grüner.
Projektet befinder sig som sagt i detailprojekteringsfasen, som for geotermivarmepumpen strækker sig frem mod juni 2016, mens hav -og spildevandsvarmepumpen følger efter et halvt år forskudt. Herefter skal der tegnes kontrakter med entreprenører.
- Vi regner med at geotermivarmepumpen er klar til test medio 2017, mens hav -og spildevandsvarmepumpen er klar til test primo 2018. I alt er der afsat ca. fire år til at teste varmepumperne, fortæller Sannah Grüner.
Varmepumperne får hver en varmeydelse på 5 MW, og investeringen i hver varmepumpe inklusive bygninger, transmissionsledninger og tilkobling til fjernvarmenettet beløber sig til ca. 47 mio. kr.
