23948sdkhjf

Verdens stærkeste vindmølle bliver født på Fyn

390 tons. Så meget vejer vindmøllehovedet alene i Vestas MHI 8 megawatt-vindmølle, som er verdens stærkeste havvindmølle.
Verdens stærkeste vindmølle er ved at blive en realitet på Fyn. Produktionen af vindmøllehovedet, også kaldes nacellen, går strygende i Lindø Industripark, hvor over 200 mand er i fuld gang, fortæller fabrikschef Henrik Jørgensen til DR Fyn.

I 2014 indgik japanske Mitsubishi og Vestas Offshore Wind et samarbejde om at sætte den første 8 megawatt-mølle i produktion. Det er dog Dong Energy, der har sikret produktionen de næste par år frem.

Selskabet har bestilt henholdsvis 32 og 40 naceller, der alle skal bruges i havvindmølleparker i Storbritannien.

Foruden ordren fra Dong er en ny på vej til en tysk havvindmøllepark. Det giver arbejde hos Mitsubishi/Vestas i Lindø Industripark de næste fem år frem, vurderer Henrik Jørgensen.

- Jeg er meget optimistisk for fremtiden. Jeg tror også, at vi kan fastholde danske arbejdspladser her på Lindø mange år ud i fremtiden, siger han til DR Fyn.

En enkelt MHI 8 megawatt-vindmølle forventes at kunne producere strøm til cirka 8.000 husstande.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.244