Klimamål skal nødvendigvis rime på fornuftig forretning
Viljen til at investere i optimering af aktive, danske vindmøller er lav på grund af historisk lang tilbagebetalingstid – det er forståeligt ud fra en økonomisk optik, men regningen udskrives desværre til miljøet, medmindre grøn energi kommer til at rime bedre på sund bundlinje.
Alligevel er de danske vindmølleejere tilbageholdende med at investere i retrofit-udstyr - altså nye produkter og teknologi, der kan maksimere vindmøllens produktivitet og garantere et bedre afkast i fremtiden. Generelt er der ikke overskud til mere end de lovpligtige serviceaftaler lige nu. Forbedring og udvikling må vente til bedre tider.
Og jeg kan forstå dem. De demonstrerer såmænd bare godt købmandsskab og rettidig omhu.
Priserne på olie, kul, gas og CO2-kvoter er i bund – og samtidig er afregningsprisen så lav, at den er nede at røre ved driftsomkostningerne, fortæller vindmølleejerne mig.
Derfor er det naturligt, at der er økonomisk tilbageholdenhed i branchen – det gør det ikke desto mindre ærgerligt, for når billedet atter vender, så kan der være opsparede konsekvenserne: Mange danske vindmøller er ikke klar til at yde optimalt, og andre lande har fået et erfarings- og udviklingsmæssigt forspring.
Én af vores medlemmer i Hub North, CEO Benny Thomsen fra Spica Technology i Danmark, beskriver det danske marked for eftermontering som dødt, men virksomheden har succes i andre europæiske lande, primært Tyskland, Holland og Belgien, hvor afregningsprisen på strøm er langt højere end her.
Virksomheden sælger blandt andet nye styringssystemer til ældre vindmøller, der forlænger levetiden ved hele tiden at overvåge møllens tilstand og rapportere om eventuelle defekter. På den måde kan mølleejeren bedre planlægge service og reducere driftsomkostningerne.
Installationen af Spica-styringssystemer på to ældre, jyske møller er netop blevet godkendt af Energistyrelsen for første gang i Danmark. Alligevel oplever CEO Benny Thomsen ikke danske mølleejere i kø for at få installeret styringssystemet til 70.000 kroner, der overholder det oprindelige sikkerhedscertifikat og samtidig tilfører nye funktioner, der sikrer maksimal effektivitet.
Jeg håber, den nye klimaaftale fra Paris kan være medvirkende til, der snart kommer gang i det danske marked – generelt og for de virksomheder, der eftermonterer.
For der kan ikke herske tvivl om, at fremtiden er grøn, og jeg håber inderligt på grundige analyser, der kan give energipolitiske mål og virkemidler, som hjælper vores medlemmer med at indfri Danmarks internationale forpligtelser på en måde, så det også kan betale sig at være vindmølleejer og investere i udvikling.
Danske virksomheder inden for vindmølleindustrien skulle gerne fortsat have lyst til at udvikle, operere og producere her i landet, så vi fortsat kan være et forgangsland inden for vind.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
