23948sdkhjf

World Wide Workers skal vedligeholde Dong-værker

Udskiftning af komponenter, montage og forskellige svejseopgaver på en række af Dongs kraftvarmeværker skal i de kommende fem år varetages af World Wide Workers.
I december 2015 kunne Dong Energy og World Wide Workes underskrive en 5-årig rammeaftale på seks af Dongs værker, heriblandt Enstedværket og Skærbækværket.

Opgaven lyder på smede og svejseydelser samt service og vedligehold af de seks kraftvarmeværker.

- Vi er meget glade for at have opnået en plads blandt de udvalgte leverandører, som bliver tilbudt en rammeaftale hos Dong, siger direktør Simon Øland.

World Wide Workers har siden august 2015 været gennem flere budrunder og forhandlinger i konkurrence med flere danske virksomheder. Der er blevet arbejdet hårdt på at gennemgå alle systemer og dokumentationsprocesser for at sikre at World Wide Workers system var gearet til Dongs krav og standarder.

At få foden inden for hos Dong er ikke let, men at World Wide Workers tilbage i januar 2015 kunne hente en ISO 9001, ISO 3834-2 og EN 1090-2 Ex3 certificering har været en væsentligt løftestang.

- Vi har haft det som et stort mål at komme blandt de udvalgte, og vi har lagt mange kræfter i denne proces. Det er dejligt at se, at vores satsning på at blive certificerede allerede har givet afkast, lyder det fra Simon Øland.

Ud over at være foretrukken leverandør på service & vedligehold på Enstedværket og Skærbækværket har World Wide Workers opnået rammeaftaler på til værkerne i hovedstaden; Avedøreværket, HC Ørstedværket og Svanemølleværket samt Esbjergværket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074