23948sdkhjf

Direktørskifte hos Natur-Energi

Finansdirektør Søren Sprogøe er ny direktør hos Natur-Energi. Stifteren, Søren Hoelgaard Justesen, fortsætter som bestyrelsesformand.
Det er skiftedag hos Natur-Energi.

Søren Hoelgaard Justesen, der stiftede selskabet i 2008, stopper som direktør. Han fortsætter som bestyrelsesformand i Energisk, der er moderselskab for Natur-Energi. Ny direktør er Søren Sprogøe, der startede som finansdirektør i Natur-Energi januar sidste år.

Søren Sprogøe er cand. oecon fra Aarhus Universitet i 2000. Han har tidligere været ansat som bl.a. controller i Bayer A/S og DFDS og som finanspartner og økonomichef i Telenor og CBB Mobil.

- Natur-Energi er en virksomhed på vej frem. Da man lagde fra land i 2008, var grøn strøm et fænomen for de få i storbyerne. Vi er kommet bredere ud, men vi vil gerne gøre bæredygtig energi attraktivt for alle danskere. Derfor er jobbet som direktør i Natur-Energi både spændende og udfordrende, siger Søren Sprogøe.

Ingen permanent direktør
Over de sidste fem regnskabsår har Natur-Energi oplevet fremgang. Det sidste offentliggjorte regnskab viste et overskud på 6,7 mio. kr. - svarende til en fremgang på 80 pct.

- Jeg har aldrig set mig selv som permanent direktør i Natur-Energi, så det er en beslutning, der har været undervejs i nogen tid, siger Søren Hoelgaard Justesen og tilføjer:

- Natur-Energi har nået en størrelse, hvor det giver god mening, at jeg træder til side.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073