23948sdkhjf

Envo Biogas Tønder på banen igen

Efter man i november 2015 stoppede samarbejdet med Per Aarsleff og droslede ned, er der nu atter gang i aktiviteterne på byggepladsen ved Envo Biogas Tønder.
- Samarbejdet med Per Aarsleff om byggeriet af Biogasanlægget på Midtmosevej 4 i Tønder er stoppet.

Sådan lød det i en pressemeddelelse fra Envo Group tilbage i november 2015. Dengang meddelte man, at man sammen med sin bygherrerådgiver Sweco A/S var gået i gang med at udarbejde en plan for biogasanlæggets færdiggørelse og idriftssættelse i 2016, og at man i januar 2016 ville fremlægge en plan herfor.

- Vi er ved at få de sidste aftaler på plads med de forskellige leverandører, og så skal vi have fundet et firma der kan støbe fundamentet. Vi forventer at være på plads om en tre ugers tid, fortæller CEO Bo Asmussen til Energy Supply.

Lige netop hvem, der er skrevet kontrakt med, holder Bo Asmussen som en hemmelighed lidt endnu, men han fortæller dog, at det er en blanding af danske og udenlandske virksomheder.

Stilhed før storm
Hen over julen har der ellers været stille på byggepladsen på Midtmosevej, men det er nu ved at ændre sig.

- Vi starter stille og roligt op. Og selvom vi er blevet lindt forsinkede så vil vi gøre alt for at undgå at anlægget bliver forsinket i sidste ende, understreger Bo Asmussen, der stadig stiler efter en idriftssættelse af anlægget i december 2016.

Envo Biogas Tønder vil når det står færdigt producere 68 mio. kubikmeter bionaturgas svarende til 35 mio. kubikmeter biometan, hvilket er en produktionskapacitet på 44 MW.

Det er Dong Energy, der bliver den primære aftager af den mange mio. kubikmeter bionaturgas.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078