Smuldrer de danske teknologiske styrkepositioner i en ny tid?
Energieffektivitet, grønne løsninger, langsigtede teknologiske initiativer og udvikling med socialt ansvar som et naturligt element – det er nogle af de styrkepositioner, som danske eksportvirksomheder drager fordel af på det globale marked. Men en rekordlav oliepris og nedskæringer på miljøområdet betyder, at der er en reel risiko for, at det fundament smuldrer.
Nogle af grundpillerne i brandet Det Blå Danmark er de danske rederier såsom AP Møller/Mærsk, Norden, Clipper, TORM og DFDS, som er markedsledere i hovedsegmenterne i den globale skibsfart. Men Det Blå Danmark er i høj grad også rigtig mange af de virksomheder, der udgør fundamentet i den danske maskinindustri. Succesfulde eksportvirksomheder, som skaber arbejdspladser i Danmark.
Styrkeposition smuldrer
Mange af de 169 eksportvirksomheder i Danish Marine Group er en del af denne maskinindustri. De har helt sikkert de danske rederier og de danske værfts-spin offs som eksempelvis Alfa Laval Aalborg (tidligere Aalborg Industries) og MAN Diesel & Turbo at takke for et bagtæppe vævet af kvalitet, seriøsitet og innovation at begå sig på, når der handles globalt.
Men med olieprisens nye bundniveau og nedskæringer på miljøområdet forsvinder incitamentet til at bære førertrøjen inden for energieffektiv og grøn teknologisk innovation lige så stille. Og med det smuldrer eksportvirksomhedernes styrkeposition på de globale markeder også.
Rederiernes tabte miljøkamp
Det seneste maritime eksempel på, at incitamentet til at være i førersædet måske er på vej til at forsvinde rækker i virkeligheden ud over Danmark. Danmarks Rederiforening kæmpede en hård, men desværre forgæves kamp for at få søfarten med i COP 21-aftalen.
Det betyder i praksis, at der stille færre krav til skibsfarten, som er verdens hovedhandelsåre. Dermed har de mest forurenende skibe fortsat en prismæssig konkurrencefordel, fordi det globale marked ikke stiller fælles krav til fx minimering af forurenende udstødning.
Det smitter af på redernes lyst til energi- og miljøforbedring af deres skibe – og dermed reduceres interessen for high-end kvalitetsprodukter til energioptimering og udledningsreducerende løsninger. Området, hvor danske leverandører stadig er med i førerfeltet.
Strategien skal revideres
Hvor stiller den udvikling danske eksportører og dermed den danske eksportindtægt til velfærdsstaten? Den globale handel halter stadig. Olieprisen er i bund. Den maritime branche er presset – især den del, der er bundet op på offshore/olieindustrien. Men hvad så?
De danske marineeksportører er på udkig efter brancher, hvor det går godt, og de findes faktisk stadig derude. Defence- og security-industrien er ét eksempel. Krydstogtsindustrien er et andet. Kineserne står på lur til at tage del i den forretning – ikke bare som kunder, men også som udbydere. Generelt er der stadig interesse i at udvikle de flydende hoteller, fordi kundeskaren er der og vokser.
Det vil sige, at interessen for at optimere driften og øge godsindtaget (antallet af turister) er til stede for at hæve indtjeningsmarginalerne. Så heldigvis er initiativer inden for letvægtsmaterialer og andre nye teknologier i spil, så vi har en chance for at vedligeholde nogle af styrkepositionerne i Det Blå Danmark om end i en revideret udgave. Fra komplekse grønne teknologier til hårdføre letvægtsmaterialer er måske én af omdefineringerne i en evigt foranderlig verden.
Artiklen er en del af temaet Klumme.
