23948sdkhjf

Minister godkender ny elforbindelse til Tyskland

Elforbindelsen bliver den første, der kobler Danmarks og Tysklands havmølleparker sammen og dermed både kan få havvind i land og overføre strøm fra landjorden til forbrugere i det andet land.
Den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt har godkendt Energinet.dk’s ansøgning om investering i et nyt elkabel, der skal forbinde det østdanske og tyske elnet gennem Østersøen.

Ministeren skal ifølge Lov om Energinet.dk godkende investeringer i transmissionsnettet over 100 millioner kroner.

- Ministerens godkendelse er vigtig og med til at skabe fremtidens, grænseoverskridende elmarked, hvor meget mere el skal handles frem og tilbage over grænser. Danske kraftværker og vindmølleejere kan på den ene side sælge mere strøm til tyske forbrugere og tjene penge på det. På den anden side kan danske forbrugere købe strøm i Tyskland, f.eks. når det ikke blæser, og vindmøllerne står stille. Det gør den grønne omstilling billigere og mere effektiv, siger Torben Glar Nielsen, teknisk direktør i Energinet.dk.

Forbindelsen bliver på 400 megawatt (MW) og er et fælles projekt mellem Energinet.dk og det tyske eltransmissionsselskab 50Hertz. Det er verdens første elforbindelse mellem to lande, der samtidig kobler to landes havmølleparker sammen.

Visualisering: Energinet

Visualisering: Energinet


To forskellige elområder

Den danske havmøllepark Kriegers Flak, som Folketinget med energiforliget fra 2012 besluttede at opføre i Østersøen, kobles sammen med de søkabler, der fra tysk side går ud til de to tyske havmølleparker Baltic 1 og Baltic 2.

Den unikke Combined Grid Solution (CGS) kan dermed ikke blot transportere strøm fra tre havmølleparker til forbrugere i de to lande, den kan også eksportere strømproduktion fra kraftværker, landmøller, solceller mv. på landjorden til forbrugere i det andet land.

Da forbindelsen kobler to forskellige elområder, er det nødvendigt at bygge et anlæg i Bentwisch, der kan synkronisere strøm fra de østdanske og tyske systemer.

CGS-forbindelsen forbedrer den østdanske forsyningssikkerhed, da det bliver mulig at importere mere strøm, f.eks. i vindstille perioder eller i perioder, hvor der sker nedbrud eller fejl i det danske elnet.

Indgår kontrakter
Med godkendelsen kan det danske-tyske projekt nu begynde at indgå kontrakter med leverandører. CGS-forbindelsen skal være klar i slutningen af 2018.

Energinet.dk har tidligere fået ministerens godkendelse til at investere i ilandføringsanlæggene af selve Kriegers Flak havmøllepark. Der mangler dog stadig tilladelse fra danske myndigheder, inden det kan besluttes, hvor kablet fra havmølleparken skal i land, hvor der kan bygges de nødvendige anlæg på land mv.

CGS-forbindelsen er en samfundsøkonomisk gevinst for begge lande, fordi det bliver muligt at købe og sælge mere strøm over grænser.

Det samlede budget er 320 mio. euro

Europa Kommissionen har udpeget Kriegers Flak – CGS til et vigtigt infrastrukturprojekt - Project of Common Interest (PCI) – og EU har tilkendegivet at støtte projektet med op til 150 millioner euro fra Det europæiske genopretningsprogram for energiområdet.

Artiklen er en del af temaet Kriegers Flak.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094