23948sdkhjf

Folkecenter truer kommune i sag om testcenter

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi truer nu Thisted Kommune med at flytte et nyt testcenter til en nabokommune.
Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har i årevis arbejdet på at etablere et testcenter for husstandsmøller eller en teststation for små husstandsmøller i Thisted Kommune, men det er altså endnu ikke lykkedes, skriver DR P4 Midt & Vest.

Nu truer folkecenteret med at kontakte Struer Kommune i håbet om, at man her vil gå mere aktivt til værk for at få etableret centeret.

- Vi mangler den nødvendige velvilje hos administrationen i Thisted Kommune, siger Folkecentrets bestyrelsesformand Ole Vagn Christensen.

En kritik, der afvises af formanden for Thisted Kommunes Klima-, Teknik- og Miljøudvalg Kaj Kirk med argumentet, at det er naboerne og ikke kommunen, der blokerer for testcenteret.

Originalartikel


Artiklen er en del af temaet Husstandsmøller.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.69