23948sdkhjf

Vindenergi: I 2015 tog Kina endnu et tigerspring fremad.

Kina har haft endnu et rekord år for vindenergi.
I 2015 blev ifølge det officielle kinesiske, National Energy Agency installeret 33 GW, som bragte den samlede installerede kapacitet op på 145 GW ved årets udgang. Myndighederne mener, at det er planerne om at reducere de garanterede afregningspriser, der har drevet udviklingen hastigt fremad.

2015 repræsenterede dermed en vækst på ikke mindre end 43% i sammenligning med 2014, hvor der i Kina blev opstillet 23 GW. 2014 var samtidig et tidligere rekord år med en vækst på 25% i forhold til 2013. Det har givet de kinesiske vindmølleproducenter endnu et skub fremad, medens de internationale selskaber, herunder de danske, er blevet hægtet af i forhold til deres rolle i Kina for nogle år tilbage.

Det er helt enorme mængder ny vindenergi, der opstilles i Kina, som først gik ind i vindenergi i 2005. Kinas entré som førende vindenergiland betragtes i kinesiske ekspertkredse ofte som et resultat af en World Wind Energy Conference, der blev afholdt i Beijing i 2004, hvor startskuddet lød. Allerede i 2010 havde Kina overhalet USA som verdens førende vindenergiland. Siden er det bare gået stærkere og stærkere.

De 33 GW, som i 2015 blev installeret i Kina kan sammenlignes med, at globalt set blev der i 2014 opstillet 52 GW. De samlede globale tal for 2015 kommer sikkert til at vise, at i 2015 vil Kina have opstillet over halvdelen af al vindenergi i det pågældende år. Så det ville have set ret sløjt ud for den globale vindenergi, dersom Kina ikke var fortsat med at tage tigerspring.

Verden over var der ved udgangen af 2014 opstillet 370 GW. Hvor Kina er en ubetinget nr. 1, kunne Danmark med en kapacitet på 5 GW i 2014 trods alt bevare en 12. plads på verdensranglisten og havde langt det største antal Watt pr. capita på omkring 850 watt, hvilket er langt foran nummer 2, som er Sverige. Kina må nøjes med omkring 70 watt pr. indbygger.

Fra 2005 og nogle år frem var de international vindmølleproducenter meget aktive i Kina og havde pæne markedsandele. Men det har ændret sig. De kinesiske producenter dominerer i dag fuldstændigt. Ifølge CWEA, Chinese Wind Energy Association, viser de foreløbige opgørelser for 2015, at af de 33 GW ny vindmøllekapacitet, leverede Goldwind mere end 7 GW, fulgt af Envision Energy, MingYang og United Power med 2.2 til 3.5 GW til hver af disse rent kinesiske vindmølleproducenter. Kina producerer i dag alle former for komponenter til vindmøller. Mange internationale komponentleverandører, også danske, har produktion i Kina.

Kulforbruget i Kina er faldende. Samtidig stiger anvendelsen af sol og vind til energiformål. I 2015 leverede vindmøllerne 3,3% af det samlede elforbrug i Kina. Vindmøllerne leverede 186 TWh, hvilket kan sammenlignes med det samlede danske elforbrug på 35 TWh.

Medens der sker en hastig udbygning af vindmøllekapaciteten i Kina, har transmissionssystemet svært ved at følge med. Det er nærmest blevet det normale i Kina og kan forklares med, at de gode vindressourcer findes i den nordøstlige og nordvestlige del af landet, hvorimod det store elforbrug er i den østlige og sydøstlige del af Kina. Det kræver nye transmissionslinjer på 2 000 til 3 000 km længde.

Den utilstrækkelige kapacitet har som konsekvens, at der sker curtailment, man stopper vindmøllerne, når det blæser meget. I 2015 var det årsagen til, at man i Kina mistede 15% af vindenergiproduktionen, hvorfor de gennemsnitlige såkaldte fuldlasttimer faldt til 1728 timer. Det skete, selv om vindmøllerne også i Kina bliver større og højere. I Dammark har antallet af fuldlasttimer på land til sammenligning tidligere ligget på omkring 2 500 timer; offshore nærmere 4 500, et fuldlasttimetal, som også kan findes ved nye landplacerede MW-vindmøller ved Vestkysten i Danmark.

CWEA, Chinese Wind Energy Association er den vigtigste organisation til fremme af vindkraft i Kina. Præsidenten for CWEA har i mange år været professor He Dexin. Han trådte tilbage i 2014. He Dexin har også siden 2011 været præsident for WWEA, World Wind Energy Association, som har sæde i Bonn.

I 2015 blev hans bestyrelsespost i WWEA overtaget af Wu Gang, der er bestyrelsesformand i Goldwind, som sidder på næsten 25% af det store kinesiske marked.

Artiklen er en del af temaet Klumme.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094