23948sdkhjf

Ørnhøj vil fyre med halm

Kraftvarmeværk tæt på ja til byggeri af biomasseanlæg
Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk i Midtjylland er tæt på at få grønt lys til at bygge et biomasseanlæg, som kan stå for op til 70 procent af varmeproduktionen.

Byrådet har foreløbigt vedtaget den nødvendige lokalplan, så hvis ikke der kommer indsigelser, kan værket inden længe begynde at bygge anlægget, der skal fyre med halm, skriver Herning Folkeblad.

Det nye biomasseanlæg skal efter planen bygges ved værkets eksisterende solfangeranlæg i Ørnhøj. Solfangerne tegner sig i dag for cirka 20 procent af værkets samlede varmeproduktion, mens der bliver brugt naturgas til den resterende del af produktionen. Det planlagte biomasseanlæg skal erstatte naturgassen.

Ørnhøj-Grønbjerg Kraftvarmeværk regner med at bruge cirka syv millioner kroner på projektet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078