23948sdkhjf

Vestas napper norsk ordre

Den danske vindmølleproducent skal levere 52 MW til et projekt i det nordøstlige Norge.
Hamnefjell Vindkraft AS, der er et joint venture mellem Finnmark Kraft AS og et privat investeringsselskab, har bestilt 15 stk. V112-3.45 MW-vindmøller. Det oplyser Vestas i en pressemeddelelse.

Vindmøllerne skal installeres i Hamnefjell-vindmølleparken i det nordøstlige Norge – en region der er kendt for kraftige vindforhold.

Udover selve vindmøllerne indeholder ordren blandt andet en 15-årig serviceaftale.

- Sammen med vores partnere og Vestas vil vi bygge det, der bliver en af de nordligste vindprojekter i Europa på en lokation, der tilbyder enestående vindressourcer. Dette projekt vil styrke vores ambition om at være forkant med udviklingen af vedvarende energi i vores region og vil samtidig forbedre den lokale sikkerhed for energiforsyning, siger Lise Mette Heggheim, CEO hos Hamnefjell Vindkraft.

Levering af vindmøllerne skal efter planen begynde i andet kvartal 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219