23948sdkhjf

Tilslutningen til naturgasnettet driller i Rødding

Biogasanlægget Linkogas ved Rødding må udskyde tilslutningen til Dongs naturgasnet. Teknikken er ikke helt på plads.
Linkogas skulle i sidste uge være påbegyndt sine leverancer til Dongs naturgasnet, men det er dog ikke lykkedes.

Det skriver JydskeVestkysten.

- Vi er teknisk ikke helt på plads, så koblingen til naturgasnettet er udskudt til 1. april, fortæller formand for Linkogas, Aksel Buchholt.

Selvom Linkogas på sigt skal levere biogas til Dong Energy, så ophører det hidtidige samarbejde med Rødding Varmecentral ikke helt, selvom varmecentralen mestendels opvarmer byens husstande med sit nye halmfyrede værk.

Parterne har nemlig besluttet sig for gensidig opbakning,hvor varmecentralen etablerer en gaskedel, som kan tages i brug i spidslastperioder om vinteren. Det betyder at Linkogas i særlige tilfælde har mulighed for at komme af med sin produktion, fortæller bestyrelsesformanden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157