23948sdkhjf

MHI Vestas fordobler i Esbjerg

Vindmølleproducenten får ekstra plads til præ-montage og udskibning af vindmøller på havnen i Esbjerg.
MHI Vestas Offshore Wind rykkede som en af de første ind på Østhavnen i Esbjerg i 2013. Siden da har vindmølleproducenten ekspederet fem ordrer fra faciliteterne i Esbjerg og med flere store ordrer i horisonten har man nu bestemt sig for at fordoble sit areal.

MHI Vestas får fremover rådighed over 138.200 kvadratmeter mod hidtil 54.200 kvadratmeter. En del af det bliver ekstra kajplads, som skal bruges til udskibning af vindmøller.

- Vi er glade for at kunne samarbejde med Esbjerg Havn om mere end en fordobling af vores fodaftryk på stedet. Præ-montage er et kritisk aspekt i vores forretning, og det er derfor afgørende at have et dedikeret site onshore med den nødvendige infrastruktur, hvor vi kan forberede vores komponenter til offshore-installation, siger Bo J. Bjerregaard director, pre-assembly & projects hos MHI Vestas Offshore Wind.

- Det sikrer, at vi kan minimere tiden brugt offshore og dermed reducere installationsomkostningerne. Vi forbereder os til en travl periode, hvor vi skal gennemføre adskillige projekter fra Esbjerg, og vi sætter stor pris på de investeringer i infrastruktur og den fleksibilitet, Esbjerg Havn har vist, fortsætter han.

Allerede til juni bliver der brug for den ekstra plads, når MHI Vestas begynder leverancen af vindmøllerne til den 165 MW store Nobelwind-vindmøllepark i Belgien. Til september følger den 400 MW store Rampion-vindmøllepark i Storbritannien.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095