23948sdkhjf

Knud mangler det sidste stempel

Der er brændt overskydende gas af i 120 timer. Viftrup Biogas venter utålmodigt på den sidste sikkerhedsgodkendelse.
I slutningen af februar producerede Viftrup Biogas på Væggerskildevej ved Spjald den første biogas. Nu mangler man bare den sidste godkendelse af gasledningen mellem biogasanlægget og Spjald Fjernvarmeværk. Den godkendelse skal Sikkerhedsstyrelsen levere.

- Jeg regner med den kommer, hvad øjeblik det skal være. De var her ude og kigge i fredags. Vi er helt klar. Fem minutter efter de siger go, så åbner vi for hanen, siger Knud Christensen til Energy Supply.

At anlægget er helt klar vidner afbrændningen af den overskydende biogas om.

- Produktionen går planmæssigt, men vi kan jo ikke stoppe anlægget - vi fodrer det godt nok ikke så kraftigt, som vi skulle. Men vi fortsætter med at brænde gassen af, fortæller Knud Christensen.

Og det er ikke bare Viftrup Biogas, der er klar til produktion. Også hos Spjald Fjernvarmeværk er man helt klar til at modtage gassen.

- Vores anlæg er godkendt, motoren i Spjald er godkendt. Det er kun ledningen, der mangler, siger Knud Christensen.

Biogasanlægget er leveret af Lundsby Bioenergi. Gassen fra anlægget skal dække 50 procent af forbrugerne i Spjalds strømforbrug og 70 procent af varmeforbruget.

Knud Christensen har investeret 27 mio. kr. i projektet, mens Spjald Fjernvarmeværk har investeret 13 mio. kr. i en ny biogasmotor og en varmepumpe, begge dele leveret af Aktive Energi Anlæg A/S.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.074