23948sdkhjf

Ja tak til jysk energi-fusion

HEF og EnergiMidt er kommet et skridt videre i fusionsplanerne. Nu venter konkurrencemyndighedernes godkendelse.
Fusionsplanerne mellem HEF, Himmerlands Elforsyning og EnergiMidt er netop blevet vedtaget med overvældende flertal på ekstraordinære repræsentantskabsmøder hos begge selskaber.

HEF og EnergiMidt har allerede i dag et tæt samarbejde om blandt andet udrulning og etablering af fiberbredbånd, og selskaberne vil med fusionen samle kræfterne yderligere og udnytte de stærke samarbejdsrelationer og de stordriftsfordele en fusion kaster af sig.

Det nye selskab kommer til at dække et geografisk område, der strækker sig fra Aalborg i Nord til Vejle i syd. Forretningsområderne vedrørende el- og varmeforsyning, el- og gashandel, energirådgivning, udelys og tekniske ydelser placeres således i Aalborg, mens forretningerne vedrørende fiberbredbånd, produktion af vedvarende energi samt koncernledelse og stabsfunktioner forankres i Silkeborg, hvor hovedsædet også placeres.

Martin Romvig (HEF) bliver administrerende direktør i det fusionerede selskab, mens Mads Miltersen (EnergiMidt) vil være viceadministrerende direktør. Bestyrelsesformand og viceformand bliver hhv. Jan Skytte Pedersen (EnergiMidt) og Christian Greve (HEF).

Efter konkurrencemyndighedernes godkendelse af fusionen bliver det fusionerede selskab landets tredjestørste energiselskab med flere end 383.000 andelshavere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125