Energikommissionen skal fremme den grønne omstilling
To væsentlige punkter er værd at bemærke - de ligger nemlig uden for kommissionens arbejde.
Men det er værd at bemærke, at to væsentlige punkter ligger uden for kommissionens arbejde:
1. 2030-klimamål
Venstre-regeringen bør ændre holdning og støtte de lande i EU, der vil et strammere mål, og Danmark bør være mere ambitiøs end sin nationale EU-forpligtelse. Energi-kommissionen må imidlertid ikke foreslå klimamål.
2. Tilskud og afgifter
Kommissionen skal tage udgangspunkt i den længe ventede og ikke færdiggjorde afgifts-og tilskudsanalyse(!).
Det er derfor bekymrende, hvis ellers kommissionen skal dække hele energiområdet. Ikke mindst set i lyset af, at ingen grønne organisationer er repræsenteret i kommissionen, og at kommissionens samlede forslag ikke må øge stats- eller samfundsøkonomiske omkostninger. Fokus synes snævert at være omkostnings¬effektivitet.
Digitale løsninger til varme og transport
Kommissionens sammensætning rummer kompetence i smart grid-løsninger, der udnytter den stigende digitalisering, fordi fremtidens løsninger ifølge kommissionsformanden både handler om at fortsætte udbygningen med mere vedvarende energi og også om en effektiv udnyttelse af den vedvarende energi. Hvis det skal udnyttes, og Danmark fortsat skal være et teknologisk pionerland, som kommissoriet lægger op til, skal der mere fokus på markeder for præ-kommercielle løsninger. Kommissionen får her sin sag for, når den ikke må arbejde med tilskud og afgifter, og når produktkrav til energieffektivitet bestemmes af EU.
Hvis kommissionen tænker visionært, kan den dog komme langt med omstillingen. Den kunne f.eks. overveje følgende:
- Muligheder og udfordringer i at levere vedvarende energi til transportsektoren.
- Hvordan får vi skiftet varmeproduktion fra gas og udbygning med biomasse til de samfundsøkonomiske varmepumper med varmelagre?
- Hvordan får vi realiseret de samfundsøkonomiske energibesparelser, bl.a. i erhvervslivet?
Artiklen er en del af temaet Klumme.
