23948sdkhjf

Varmeværk kigger efter nyt brændsel

Biomasse, træpillefyr eller udvidelse af solvarmeanlæg kan sikre strandbynitterne fortsat billig varme
Med et produktionsanlæg, der består af både en gaskedel, gasmotor, elkedel og solvarme kan Strandby Varmeværk skifte brændsel, alt efter hvordan prisen på de forskellige brændselskilder udvikler sig - og den dag, der bliver åbnet for frit valg af brændsel, er varmeværket klar til at gå endnu videre.

Det kan være biomasse-varme, et træpillefyr eller måske en stor varmepumpe afhængigt af det fremtidige afgiftssystem.

Det oplyste afgående formand Palle ”Murer” Jensen i sin sidste beretning på varmeværkets generalforsamling forleden.

Varmeværket har tilladelse til at udvide det 8.000 kvm. store solvarmeanlæg med yderligere 4500 kvm., men sker det, mangler værket lagerkapacitet.

Kigger mod Elling
Derfor kigger varmeværket mod Elling, hvor 470 husstande med individuel opvarmning med fossile brændsler de kommende år skal udfases.

- Strandby Varmeværk er åben for samarbejde med andre værker, inklusiv Frederikshavn varmeforsyning, som tidligere uden held har forsøgt sig i Elling, sagde Palle Jensen i sin beretning.

Under alle omstændigheder kommer der til at ske noget de kommende år. Som en del af Energibyen Frederikshavn skal Strandby, Elling og Frederikshavn være selvforsynende med vedvarende energi i 2030.

Varmeværket i Strandby har 870 forbrugere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062