23948sdkhjf

Nature Energy indvier biogasanlæg lige midt på Fyn

Fra og med i dag bliver madaffald fra Coop og Dansk Supermarkeds fynske supermarkeder og gylle fra lokale landmænd til grøn biogas, når Nature Energy indvier sit fjerde moderne biogasanlæg.
360.000 ton gylle og organisk affald fra midtfynske landbrug og bl.a. Coop, og Dansk Supermarked får fremover ny værdi på Fyns største biogasanlæg, Nature Energy Midtfyn, der indvies den 8. april 2016.

Bag anlægget står Nature Energy og lokale landmænd samlet i leverandørforeningen Fåborg-Midtfyn Biogas.

Ministeren indvier anlægget
Energi-, forsynings-, og klimaminister Lars Chr. Lilleholt indvier anlægget 8. april, og han ser brede perspektiver i de nye moderne biogasanlæg:

- Regeringen præsenterede i sidste uge Energikommissionen, der blandt andet skal give bud på, hvordan Danmark får mest mulig grøn omstilling for pengene. Biogasanlægget på Midtfyn er et godt eksempel på, hvordan der konkret kan skabes flere erfaringer med at producere biogas mere effektivt og billigere. Forankringen hos de lokale landmænd og samarbejdet med Nature Energy er efter min mening en opskrift på succes. De løsninger, vi laver med biogassen i disse år, vækker opsigt i udlandet, og det kan udbygge vores position som europamestre i eksport af energiteknologi, siger ministeren forud for indvielsen.

Biogas er cirkulær økonomi
Nature Energy Midtfyn er det fjerde biogasanlæg, Nature Energy sætter i drift på under 2 år. Men ifølge adm. direktør Ole Hvelplund bliver det langt fra det sidste, netop fordi biogasanlæg bidrager med meget mere end ren energiproduktion:

- Når vi producerer biogas, får vi en masse vedvarende energi ud til vores kunde. Det er godt for klimaet, der får mindre CO2, og det er godt for levetiden på vores kunders installationer. Vi får samtidig en række andre fordele, som er helt unikke for biogassen: vi får bl.a. behandlet vores affald fra både by og land og får givet det ny værdi, landmændene får bedre gødning, og vi reducerer ikke bare lugt men også udledning af kvælstof. Biogas er energi set ud fra ægte cirkulære principper, og det er helt sikkert den vej, vi skal, hvis vi også vil bevare fleksibiliteten og forsyningssikkerheden i den grønne omstilling, siger Ole Hvelplund.

Nature Energy har flere nye projekter på tegnebrættet, men glæder sig foreløbigt over, at man ved årets udgang samlet set fra sine fire biogasanlæg kan sende 45 mio. kubikmeter grøn gas ud i naturgasnettet.

De 11 mio. kubikmeter grøn gas fra Nature Energy Midtfyn svarer til ca. 7.000 husstandes årlige varmeforbrug.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094