Gul Strøm har vildledt forbrugerne
God skik for markedsføring af elprodukter er også overtrådt. Forbrugerombudsmanden indskærper over for energiselskabet, at det fremover skal overholde markedsføringsloven.
Blandt andet har telefonsælgere fra Gul Strøm givet forbrugerne forkerte oplysninger om, hvem de indgik en aftale med, og hvor meget de kunne spare ved at skifte til Gul Strøm.
På den baggrund indskærper Forbrugerombudsmanden over for Gul Strøm, at det fremover skal overholde markedsføringsloven.
Forbrugerombudsmanden har rejst sagen efter en del klager over energiselskabet.
- Jeg finder det stærkt kritisabelt, at nogle af selskabets telefonsælgere har givet forbrugerne det fejlagtige indtryk, at forbrugerne fik et tilbud på et nyt produkt fra sit nuværende energiselskab. Samtidig har de i nogle situationer givet forkerte oplysninger om, hvor meget forbrugerne sparer ved at skifte til Gul Strøm. Det er vildledende, og jeg har derfor indskærpet, at det fremover skal overholde reglerne, siger forbrugerombudsmand, Christina Toftegaard Nielsen.
Forbrugerombudsmandens kritikpunkter
Gul Strøm har i forbindelse med telefonsalg vildledt forbrugerne ved:
Desuden har Gul Strøm overtrådt god markedsføringsskik ved at sende en kontrakt til forbrugere, selvom forbrugerne blot havde bedt om yderligere oplysninger om Gul Strøm.
På sin hjemmeside har Gul Strøm vildledt forbrugerne ved:
I Gul Strøms prisliste stod der, at selskabet opkrævede et gebyr på 375 kroner for opsigelse som følge af manglende betaling. Forbrugerombudsmanden har meddelt Gul Strøm, at et sådant gebyr er i strid med renteloven og god markedsføringsskik. Gul Strøm har oplyst, at de ikke har opkrævet gebyret hos nogen kunder, og at gebyret nu er fjernet fra selskabets prisliste.
Gul Strøm har i forbindelse med telefonsalg vildledt forbrugerne ved:
- at give forbrugerne indtryk af, at de fik et tilbud på et nyt produkt fra deres eksisterende energiselskab, selvom de indgik en helt ny aftale med Gul Strøm
- at give fejlagtige oplysninger om, hvor meget forbrugerne kunne spare ved at indgå en aftale med Gul Strøm
Desuden har Gul Strøm overtrådt god markedsføringsskik ved at sende en kontrakt til forbrugere, selvom forbrugerne blot havde bedt om yderligere oplysninger om Gul Strøm.
På sin hjemmeside har Gul Strøm vildledt forbrugerne ved:
- at bruge udsagnet ”ingen abonnement”, selvom det et andet sted på hjemmesiden fremgik, at selskabet hver måned opkrævede en handelsomkostning på 29 kroner. Gul Strøm har efterfølgende fjernet udsagnet fra sin hjemmeside
- i en besparelsesberegner at sætte startforbruget til 5.000 kWh per år, selvom langt de fleste forbrugere har et lavere elforbrug. Forbrugerne fik dermed et billede af en besparelse, de ikke ville kunne opnå. Desuden viste beregneren forkerte tal for, hvor meget forbrugeren kunne spare
- i en prissammenligningsgraf at give indtryk af, at selskabets priser blev sammenlignet med markedsprisen, selvom der blev sammenlignet med Energitilsynets statistik for de gennemsnitlige månedlige elforsyningspligtpriser