23948sdkhjf

Dong tester mobilt REnescience-anlæg

Anlægget skal teste om der er et nyt eksportmarked for teknologien i Malaysia.
Dong Energy har netop indgået en samarbejdsaftale med Cenviro, som er en af Malaysias største aktører inden for affaldshåndtering. Parterne skal nu sammen teste Dong Energy’s REnescience-teknologi, som ved hjælp af enzymer kan omdanne madrester og andre organiske dele af husholdningsaffaldet til biogas.

- Malaysia er et meget interessant marked for vores teknologi, da der er et stigende behov for at udnytte ressourcerne i de voksende affaldsmængder. Et REnescience-anlæg kan producere store mængder biogas af det meget våde malaysiske husholdningsaffald, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i Dong Energy.

Størstedelen af Malaysias affald ender i dag på lossepladser. Det giver store miljøudfordringer og alle ressourcer i affaldet går til spilde. Samtidigt stiger affaldsmængderne – både i Malaysia og på globalt plan. Ifølge Verdensbanken vil verdens affaldsmængder i 2025 være steget med 70 % i forhold til 2012. Derfor er der behov for at finde nye løsninger til at håndtere affaldet.

Hvert land sit affald
Da indholdet i affald er meget forskelligt fra land til land, sender Dong Energy nu en mobil udgave af et REnescience-anlæg til Malaysia. Det mobile anlæg skal teste teknologiens potentiale i en malaysisk kontekst. Planen er, at Dong Energy vil sende det mobile anlæg videre rundt i Asien for at teste eksportmuligheder.

Dong Energy er i gang med at bygge det første REnescience-anlæg i fuld størrelse. Det kommer til at ligge nær Manchester i Storbritannien og vil kunne håndtere 120.000 tons affald om året.

Anlægget forventes klar i begyndelsen af 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126