23948sdkhjf

Nature Energy stadig hooked på gassen

Energinet.dks ejerskab af Dongs gasdistributionsnet bliver muligvis midlertidigt. Nature Energy står klar i kulissen.
Dong Energy har netop solgt sit gasdistributionsnet til Energinet.dk for 2,3 mia. danske kroner.

I den forbindelse løfter Energinet.dk sløret for, at ejerskabet kun er for en overgangsperiode. En udmelding, der glæder adm. direktør hos Nature Energy, Ole Hvelplund:

- Vi har hele tiden sagt, at vi er interesserede, og derfor er jeg glad for, at der fortsat er en diskussion om ejerskabet. Jeg tror ikke, at planen er, at det skal blive hos Energinet, siger Ole Hvelplund, der er helt klar i spyttet om, hvem der er gasnettets oplagte ejer.

- Hvis naturgasnettet endte hos os ville det spare en masse udgifter, vi har jo organisationen til at håndtere det. Energinet.dk skal først til at starte en hel ny forretning op, sagde han i februar til Energy Supply.

En holding Nature Energy gentager i dag:

- Vi synes jo stadig, det kunne ligge naturligt til os, der har know how og kundehåndtering allerede.

Dong Energys gasforretning Dong Gas Distribution overgår til Energinet.dk pr. 30. september 2016.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142