23948sdkhjf

Grenaa Varmeværk indhenter kedelpriser

Grenaa Varmeværk bygger nyt flisfyret varmeværk. På fredag indhentes bud på kedlerne.
Grenaa Varmeværk har netop søgt og fået bevilliget en kommunegaranti på 165 mio. kr. til etablering af et nyt flisfyret varmeværk.

Varmeværket har været gennem den politiske mølle, og planlægningen er nu gået ind i den næste fase.

- Vi har allerede haft kedlerne i EU-udbud og nu går vi og venter på priserne. Dem får vi fredag, fortæller direktør hos Grenaa Varmeværk Søren Gertsen og tilføjer:

- Projekteringen af bygningen foregår sideløbende hermed, og vi forventer at sende bygningen i udbud til august. Og så starte byggeriet op til november.

Det nye anlæg skal ligge på Bredstrupvej 44 og den termiske effekt bliver på 38 MW fordelt på de to kedellinjer.

Det er Arkikon, der er arkitekt på projektet, mens Cowi er rådgiver.

Lukker ned på Energivej
Når Grenaa Varmeværk som ventet åbner op for kedlerne på det nye anlæg med udgangen af 2017, så er dagene talte for anlægget på Kalorievej.

- Vi indstiller driften og river anlægget ned, fortæller Søren Gertsen, der samtidig afslører at et større overskudsvarme-projekt er udskudt på ubestemt tid.

Det drejer sig om anvendelsen af overskudsvarmen fra De Danske Gærfabrikker.

- Det har vist sig, at vi ikke kunne tage så meget ud af energien, som vi håbede på. Og så er der også nogle tekniske forhindringer, der gjorde at det blev en tand mere besværligt end ventet. Det kan være, at man på et tidspunkt skal udnytte en anden teknologi, men indtil videre er det udskudt på ubestemt tid, slutter han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078