23948sdkhjf

Måbjergværket får overskuddet til at stige hos Vestforsyning

Overtagelsen af Måbjergværket er ikke det eneste der har skubbet til både omsætning og overskud hos Vestforsyning.
Holstebros multiforsyningsselskab Vestforsyning havde i 2015 en omsætning på knap 902 millioner kroner og et overskud på 63,95 millioner kroner. Både omsætning og resultat er en del højere end foregående år, og det skyldes først og fremmest, at Vestforsyning og Struer Forsyning ii sommeren 2015 overtog Måbjergværket, som efterfølgende har skiftet navn til MEC BioHeat & Power.

Selvom købet af kraftvarmeværket er en væsentlig del af årsagen til, at Vestforsynings omsætning og overskud er forøget, er det ikke den eneste positive udvikling.

Selskabet har også tjent penge på både el og biogas.

- Det er imponerende, at vores nye elhandelsselskab Vestforsyning :Sinus El allerede i sit første hele regnskabsår har kunnet præstere et lille overskud. Der er en virkelig god opbakning fra kunderne, som har forstået, at hvis man vil bevare den gode service og de lokale arbejdspladser, så skal man også handle lokalt, siger bestyrelsesformand Nils Ulrik Nielsen.

Han glæder sig også over, at MEC Biogas har præsteret sit første positive regnskab.

- Biogasanlægget har for andet år i træk haft driftsoverskud, men det er første gang, at vi nu også ser en positiv bundlinje. Nu kører anlægget godt og stabilt, præcist som det skal, og vi har også fået større sikkerhed for afsætningen med blandt andet en ny aftale med Arla, som får biogas i bytte for ostevalle, siger Niels Ulrik Nielsen.

Vestforsyning forventer et positivt resultat i 2016, dog ikke så stort som i 2015, fordi en del af overskuddet nu bliver delt ud til kunderne i form af prisnedsættelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.069