23948sdkhjf

Dong bliver op mod 100 milliarder kroner værd på børsen

Dong bliver op mod 100 milliarder kroner værd på børsenDong Energy går på børsen i Danmarks største børsnotering. Værdien er sat til op mod 106,5 milliarder.
Dong Energy skal på børsen til midt juni. Dermed er års spekulationer og planer slut.

I prospektet - de dokumenter der skal udarbejdes forud for en børsnotering - skriver Dong, at man vil sælge 17,4 procent af aktierne i selskabet til investorer. Det vil ske til en kurs mellem 200 og 255 kroner.

Med den kurs er Dong Energy værdisat til mellem 83,5 og 106,5 milliarder kroner.

- Vi har opbygget en stærk og differentieret profil inden for vedvarende energi og gjort store fremskridt hen imod at blive et af Europas førende energiselskaber i omstillingen til vedvarende energi.

- Vi ser frem til at byde nye aktionærer velkommen, så de kan være med til at skabe en grønnere energifremtid, skriver Thomas Thune Andersen, formand for bestyrelsen i Dong Energy.

Dong Energys vej til børsen startede i 2014, da staten solgte store dele af sin aktiepost i selskabet til investeringsbanken Goldman Sachs. Det skete ifølge den daværende finansminister Bjarne Corydon (S), fordi selskabet manglede penge efter markante nedskrivninger.

Ved salget i 2014 var Dong værdisat til 45 milliarder kroner.

Samtidig blev det meldt ud, at en børsnotering var under overvejelse. I september 2015 fortalte Dong, at man nu arbejdede med en børsnotering, som ventedes at ske inden 18 måneder.

I 2014 og 2015 var Dong plaget af enorme nedskrivninger på værdien af sin olie- og gasforretning, gaskontrakter og elkraftværker. Samlet blev der i de to år nedskrevet værdier for 25,3 milliarder kroner.

Salget af Dong Energy er blevet voldsomt kritiseret af politikere og befolkningen. Processen blev beskrevet som lukket, og der er blevet stillet store spørgsmålstegn ved, om Dong blev solgt for billigt.

Kilde: /Ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097