23948sdkhjf

Arlas biogasanlæg sendes i høring

VVM-redegørelsen for Videbæk Biogas sendes i offentlig høring. Anlægget bliver mindre en først planlagt.
Frem til den 5. august er VVM-redegørelsen for Videbæk Biogas sendt i høring. Hvis alt går efter planen kan Arla, Xergi og NGF Nature Energy i foråret 2017 sætte spaden i jorden til det storstilede biogasanlæg, der har været på tegnebrættet siden 2012.

VVM-redegørelsen er spritny og udarbejdet for et biogasanlæg i revideret udgave i forhold til det første anlæg.

- Ændringen i projektet går primært på størrelsen, der er reduceret i forhold til det første oplæg – dette er gjort, så det svarer til de behov, Arla har for biogas, oplyser NGF Nature Energy.

Biogassen fra Videbæk Biogas skal nemlig ikke som i mange andre tilfælde opgraderes og sendes ud i naturgasnettet, men udelukkende bruges af Arla i produktionen.

Det er ikke kun størrelsen, der er pillet ved, men også biomasse-sammensætningen.

- Ambitionen for det oprindelige projekt var at vil skulle producere 11 mio. kubikmeter metan, men i løbet af projekteringsfasen er det gået op for os, at vi kom til at mangle biomasse – dels fra os selv og dels fra landmændene, men nu er vi ved at være klar med projektet i en revideret udgave med en revideret biomassesammensætning, fortalte projektleder hos Videbæk Biogas Kristian Eriknauer til Energy Supply i januar 2015, hvor man kastede sig ud i arbejdet med at indhente den nye VVM-redegørelse, da den første VVM-redegørelse for det oprindelige projekt var udløbet.

Arbejdet med VVM-redegørelsen er altså endeligt afsluttet og nu venter blot offentlighedens dom.

Der afholdes borgermøde om anlægget og VVM-redegørelsen i juni-måned.

Hvis udfaldet af høringen bliver positivt forventes det at som sagt at byggeriet af anlægget startes op i foråret 2017 med fuld drift medio 2018.



Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125