23948sdkhjf

Rørproducenter forener kræfterne

Danske Isoplus Fjernvarmeteknik går sammen med finsk producent i nyt nordisk partnerskab.
Der er markante fordele for begge parter i den sammenlægning af aktiviteterne, som de to producenter af fjernvarmerør, Isoplus Fjernvarmeteknik A/S og KVL-Pipe Oy, netop har underskrevet.

Den dansk-finske alliance betyder blandt andet, at KVL-Pipe får adgang til den kapacitet, som den noget større aktør Isoplus besidder inden for teknisk support, marketing og innovation, mens KVL-Pipe skal fungere som en vigtig medspiller i forbindelse med den ekspansion, Isoplus Fjernvarmeteknik oplever i dag.

Isoplus får to pladser i KVL-Pipes bestyrelse, hvilket medfører en styrket position i Nordskandinavien, Finland og Baltikum.

Moderne produktionsfaciliteter
KVL-Pipes råder over meget moderne produktionsfaciliteter i Kinnula i Finland, hvor der fremover også skal produceres Isoplus-produkter ligesom KVL-Pipes også kan få produceret emner på Isoplus' faciliteter.

- Der er mange synergieffekter, og dem vil kunderne også nyde godt af. Blandt andet supplerer vores produktserier hinanden godt, så vi sammen kan tilbyde en endnu bredere produktpalette. Med partnerskabet får vi også en tyngde i regionen, så vi kan styrke konkurrencen på dette marked, påpeger Verner Rosendal, adm. direktør i isoplus Fjernvarmeteknik A/S.

Også hos KVL-pipes er der glæde over samarbejdet, som man vil bruge til noget helt bestemt.

- I vores produktion påtænker vi at bruge isoplus gruppens betragtelige viden om produktions- og produktteknologi i kombination med KVL-Tekniikka gruppens 20 års erfaring med etablering af fjernvarme, siger Jukka Pykäläinen, CEO for KVL-Tekniikka gruppen.

Isoplus Fjernvarmeteknik og KVL-Pipe præsenterer sig første gang som en samlet enhed, når de deltager på Annual Finnish Energy Days i Mikkeli, Finland, den 24.-25. august.

KVL-Pipes vil fortsat gå under eget navn i Finland, mens man på alle andre markeder vil præsentere sig under Isoplus' sort-gule logo.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.106