23948sdkhjf

Snart flyder overskudsvarmen i Videbæk

Overskudsvarme-projektet på Arla Foods Arinco i Videbæk får tirsdag ryddet endnu en forhindring af banen, når teknik- og miljøudvalget godkender projektet.
- Hvis alt går vel ruller den første varme fra Arinco til borgerne i Videbæk til oktober. Det fortæller direktør i Videbæk Energiforsyning Ib Melsen til dagbladet Ringkøbing-Skjern, forud for tirsdagens møde i kommunens teknik- og miljøudvalg, hvor politikerne forventeligt nikker ja til overskudsvarmen.

Projektet går ud på, at Videbæk Energiforsyning kan udnytte den overskydende varme fra tørmælksproduktionen på Arinco i sin varmeforsyning. Et projekt med et samfundsøkonomisk overskud på 40,4 mio. kr i planperioden på 20 år. Samtidig giver projektet Videbæk Varme A/S en besparelse på godt 35 mio. kroner over den samme periode.

Og det er netop den samfundsøkonomiske gevinst, der gør, at administrationen i kommunen lægger op til en politisk godkendelse.

Formelt set skal politikerne tirsdag godkende at Videbæk Varme foretager et brændselsskift fra naturgas til overskudsvarme, ligesom de skal godkende etableringen af transmissionsledningen fra Arinco til Videbæk Varmes anlæg i Søndergade.

Projektforslaget har været i høring fra den 13. maj til den 10. juni. Efter godkendelsen tirsdag følger en fire ugers periode, hvor sagen kan ankes.

- Vil vil jo gerne have varme i rørene i oktober, men det er meget ambitiøst. Vi har lov til at håbe, tro og satse på det. Det betyder, at vi begynder at grave i september, og hvis alle vil os det godt, herunder også vejret, ja så kan den første varme rulle i ledningen i oktober, siger Ib Melsen.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078