Solceller og vandrette vindturbiner testes i grønlandsk bygd
Nordjyske PM Energi står for etableringen af anlægget.
Af Hybridanlægget kommer til at bestå af et solcelleanlæg, vandrette vindturbiner koblet på en batteribank og bliver det første af sin art i Grønland.
Parterne forventer at gå i gang med etableringen af anlægget midt juli og være klar til produktion med udgangen af året.
- Hvis vejret altså arter sig, lyder det fra kommunikationschef Peter Wenzel Kruse hos Nukissiorfiit.
Anlægget skal producere 0,4 GWh strøm om året, og går testperioden, som forventet, vil man udbrede anlægget til en lang række andre bygder.
- Grønland har for 62 procent VE i sin forsyning. Vi vil gerne have mere VE ind ikke mindst i de mange små bygder. Nu tester vi kombinationen i Igaliku. Virker det tester vi nogle flere steder, så vi har et stærkt beslutningsgrundlag for en eventuel videre udrulning. Vi har 53 bygder, så det kommer i givet fald til at gå stille og roligt. Vores samlede mål for grøn produktion er 90 pct. i 2030, forklarer Peter Wenzel Kruse.
Sol og vandret vind
I første omgang starter man således ud med bygden Igaliku, hvor man etablerer hybridanlægget bestående af 620 kvadratmenter solcellepaneler med 67 vandrette vindturbiner monteret på toppen. Samtidig er det koblet op på en batteribank, der består af et klassisk dieselgeneratoranlæg. Den i batteribanken opsamlede energi kan efterfølgende anvendes til forsyning af bygden ved lav produktion på solcellerne og vindturbinerne.
Årsagen til at man har valgt at anvende vandrette vindturbiner er ganske enkel:
- Gængse vindmøller dur simpelthen ikke her oppe. Enten så blæser det alt for meget eller også blæser det slet ikke, forklarer Peter Wenzel Kruse om, hvad der ligger til grund for turbinevalget.
Kobler brint på
Udover sol og vind har Nukissiorfiit som en del af kontrakten mulighed for i 2017 at udvide forsøget til også at omfatte et brintmodul.
Her skal eventuel overskydende energi fra solcellerne og vindturbinerne udnyttes til at fremstillingen af brint.
Brinten skal efterfølgende tilføres som additiv til forbrændingsluften, hvorved man sparer dieselolie og forbedrer driftsøkonomien, mens man på miljøsiden kan opnå en betydelig reduktion af skadelige udledningsstoffer.
Testanlægget alene ventes at fortrænge 37.000 liter olie om året.
