23948sdkhjf

Nature Energy indgår aftale om opgraderingsanlæg

Opgraderingsanlæggene skal sikre den fortsatte optimering af Nature Energys biogasproduktion til naturgasnettet.
Energiselskabet Nature Energy, der i år satte sit 4 moderne biogasanlæg i drift, har indgået en toårig rammeaftale med selskaberne Ammongas og Purac Puregas om levering af opgradereringsteknik til virksomhedens kommende biogasanlæg.

Aftalen med de to selskaber understøtter den fortsatte optimering af Nature Energys biogasproduktion til naturgasnettet.

Opgraderingsanlæggene anvender aminbaseret teknik til at udskille CO2 fra den rå biogas, produceret på gylle og organisk affald. Derved kan gassen ledes ud i det landsdækkende naturgasnet og bruges til opvarmning i boliger, i industriprocesser og som brændsel til busser og biler. At få erstattet naturgassen med den bæredygtige biogas er en vigtig del af den grønne omstilling, og administrerende direktør i Nature Energy, Ole Hvelplund, ser frem til samarbejdet med de to leverandører:

- Vi har fået sat skub i den danske biogasproduktion og kan ved årsskiftet sende 45 mio. kubikmeter vedvarende energi ud til forbrugerne. I de kommende år vil vi øge denne produktion gennem flere anlæg, og som ledende aktør på biogasområdet har vi en vigtig opgave i fortsat at professionalisere og industrialisere produktion og drift. Vi har valgt Ammongas og Purac Puregas som samarbejdspartnere ud fra deres tekniske kompetencer og deres dokumenterede erfaring, siger Ole Hvelplund.

Aftalen med begge selskaber er trådt i kraft 1. juli 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094