23948sdkhjf

Små vindmøller skal testes ved Hundborg

Efter lang tids søgen efter arealer til et testcenter for husstandsvindmøller, ønsker Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi nu at etablere et center med plads til test af tre op til 25 meter høje møller vest for Hundborg på et areal, der tilhører ejendommen Vorupørvej 243.

Testpladsen skal placeres på nordsiden af Vorupørvej, men tæt op mod vejen.

Kommunens udvalg for klima, miljø og teknik behandler i denne uge en indstilling fra forvaltningen om at godkende, at et debatoplæg for testcentret sendes i fire ugers offentlig høring.
I den periode har offentligheden mulighed for at kommentere på muligheden af at etablere testcentret og komme med ønsker og forslag til den kommende planlægning.

Arealet ved Hundborg er fundet, efter at folkecentret flere gange har opgivet andre lokaliteter, hvor det har vist sig umuligt at realisere planerne.

Planchef Marianne Galsgaard, Thisted Kommune, fortæller, at kommunen har stillet nødvendigt kortmateriale til rådighed for folkecentret, som selv har screenet en række områder i jagten på en egnet lokalitet.

- Området ved Hundborg lever op til kravene til støj og skyggekast og der ligger en lodsejererklæring om, at arealet kan bruges til testcenter, siger Marianne Galsgaard.

I den nuværende kommuneplan er der ikke rammer for udlæg af området til et testcenter for husstandsvindmøller. Derfor er proceduren, at der skal offentliggøres et debatoplæg med orientering om de tre testpladser.

- Afhængig af de kommentarer, der kommer efter høringen, kan arbejdet med at lave en lokalplan starte umiddelbart eller, hvis kommentarerne taler for det, skal sagen behandles politik en gang mere, siger Marianne Galsgaard.

Foruden lokalplan skal der lavet et tillæg til den nuværende kommuneplan som gør det muligt at etablere testcentret.

- Med mindre der kommer væsentlige indsigelser i høringsperioden, vil det tidsmæssigt være muligt at få godkendt den endelige lokalplan for testcentret omkring nytår, siger Marianne Galsgaard, som ikke forventer, at der også skal laves en VVM-redegørelse, når der alene er tale om at etablere testpladser til tre møller.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132