23948sdkhjf

NKT svinger sparekniven

Regnskabet for andet kvartal var som forventet - nu sættes en spareplan i søen for datterselskabet Nilfisk.
NKT omsatte i andet kvartal for 553,2 mio. euro (4,1 mia. kr.) mod 600,4 mio. euro (4,5 mia. kr.) i andet kvartal 2016. Den organiske vækst blev på -5 procent.

Operationelt EBITDA endte på 52,9 mio. euro (393,6 mio. kr.) mod 59,5 mio. euro (442,8 mio. kr.) året før. Overskuddet før skat endte på 27,4 mio. euro (203,9 mio. kr.) mod et underskud på 8,5 mio. euro (-63,3 mio. kr.) i andet kvartal 2015.

- Vores indtjening i andet kvartal var som forventet og påvirket af den nuværende ordresammensætning i NKT Cables’ Projects-forretning. Overordnet set realiserede Nilfisk en forbedret indtjening, men lavere organisk vækst end ventet. For at sikre de langsigtede vækstmål implementerer vi ved udgangen af 2016 en ny organisationsstruktur og forretningsmodel, som også indeholder omkostningsbesparelser for 35 mio. euro, siger koncerndirektør Michael Hedegaard Lyng.

I NKT Cables leverede Products-forretningen 9 procent organisk vækst, drevet af udviklingen i Mellemeuropa og Sverige. Samlet endte Cables dog med en organisk vækst på -13 procent og et operationelt EBITDA på 10,8 procent.

Nilfisk voksede med 3 procent organisk og EBITDA-marginen endte på 11,8 procent. Den organiske vækst lever dog ikke på til det forventede. Derfor sætter Nilfisk ved udgangen af 2016 gang i en omorganisering, som skal give besparelser på 35 mio. euro (264,2 mio. kr.) i 2019.

Sidst men ikke mindst leverede NKT Photonics en organisk vækst på 19 procent.

- Vi fastholder vores forventninger til 2016, og har specificeret de underliggende forudsætninger. Vi forventer nu, at NKT Cables’ operationelle EBITDA-margin bliver cirka 9 procent sammenholdt med oprindeligt 8-9 procent, drevet af et godt momentum i Products. Samtidig forventer vi, at indtjeningen i Nilfisk bliver 10,0-10,5 procent mod det oprindelige spænd på 10-11 procent, sammen med organisk vækst på 1-3 procent, siger Michael Hedegaard Lyng.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109