23948sdkhjf

Vestforbrænding fylder mere træ på kedlerne

Mangelende udenlandsk efterspørgsel på genbrugstræ betyder, at der for en periode laves fjernvarme af træet i stedet for spånplader.
Vestforbrænding afsætter årligt ca. 42.000 tons træ, indsamlet fra genbrugsstationer, til genanvendelse i spånpladeindustrien. Cirka 67 % af mængden afsættes hos den danske spånpladeproducent Novopan, mens de sidste 33 % afsættes til tyske spånpladefabrikker via en dansk virksomhed.

Markedet for genanvendelse i udlandet er på grund af et stort udbud af træ siden junimåned brudt sammen, og efterspørgslen fra virksomheder, der anvender træet, er på et minimum.

Vestforbrænding har i perioden forsøgt at finde andre afsætningsmuligheder for træet til genanvendelse i ind- og udland, hvilket desværre ikke er lykkedes.

Det skaber allerede nu og på længere sigt et problem for kapaciteten på Vestforbrændnings modtageanlæg i Frederikssund.

Derfor har Vestforbrænding besluttet at anvende en del af det indsamlede træ i produktionen af fjernvarme. Træet, der sendes til forbrændning godkendes gradvist af Vestforbrændnings direktør i puljer af 500 tons.

Det er dog værd at bemærke at langt den største del af det indsamlede træ fortsat sendes til genanvendelse hos Novopan, da det danske marked fungerer upåvirket af situationen.

I den kommende tid arbejder Vestforbrænding videre med forskellige sorteringsforsøg i samarbejde med leverandører for at sikre en fortsat genanvendelse af træ.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109