23948sdkhjf

Tønder Fjernvarme stiller modkrav til Hartmann

- Det er ulovligt, mener æggebakkeproducenten.
Tilbage i januar 2015 bad Tønder Fjernvarmeselskab æggebakkeproducenten Hartmann om at lukke af for den overskudsvarme, man siden 1995 har modtaget fra æggebakkeproducenten.

Årsagen til lukningen var prisstigninger i november 2014 – prisstigninger, der gjorde det for dyrt for fjernvarmeselskabet at modtage overskudsvarmen.

Dengang fortalte formand Peter Nørkjær til Energy Supply, at man allerede havde kørt i et år med for høje priser, men usikkerhed omkring eget anlæg gjorde, at man fortsatte, trods overprisen.

Siden røg sagen for Energitilsynet, som gav Tønder Fjernvarme medhold. En beslutning, der kunne koste Hartmann i omegnen af 50 mio. kr. Hartmann klagede over afgørelsen, men i juli i år besluttede Energiklagenævnet at følge Energitilsynets afgørelse.

Ikke desto mindre mener Hartmann at have 39 mio. kr. til gode hos Tønder Fjernvarmeselskab. Penge, adm. direktør hos Hartmann Ulrik Kolding Hartvig, er villig til at gå rettens vej for at inddrive. Sagen er nemlig blevet genoptaget i Vestre Landsret på Hartmanns anmodning.

Men nu har sagen taget en ny drejning.

- Den 24. august 2016 har Tønder Fjernvarmeselskab nemlig fremsat et modkrav på 88 mio. kr., oplyser Hartmann i en fondsbørsmeddelelse.

Et modkrav der ifølge Hartmann er ulovligt.

- På baggrund af intern gennemgang af sagens forhold og tilkendegivelser fra eksterne rådgivere vurderer ledelsen, at modkravet fra Tønder Fjernvarmeselskab er uden hjemmel i lovgivningen, og at der heller ikke på andet grundlag kan gennemføres et krav mod Hartmann af denne art, skriver Hartmann ligeledes i meddelelsen.

Hvad der nu følger er uvist. Det er ikke lykkedes for Energy Supply at få direktør for Tønder Fjernvarmeselskab i tale.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125