Kina vil lære af Danmarks fleksible kraftvarmeværker
En delegation fra Kinas energiministerium og 16 af landets kraftværker skal besøge to danske kraftværker for at lære om udnyttelse af vindenergi i varmeproduktionen.
Over tre dage udveksler Energistyrelsen i samarbejde med blandt andet Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Industri og to kraftvarmeværker viden om værkernes fleksibilitet og design af et el-marked, der skaber incitament til fleksibilitet, med den kinesiske delegation.
Ved at have en høj grad af fleksibilitet på værkerne kan el-produktionen bedre justeres op og ned og dermed sikre, at vedvarende produktion – såsom vindproduktion – kan blive fuldt udnyttet. Dette sker ved at kraftvarmeværkerne tilpasser el-produktionen til den mængde vind, der er i systemet.
I timer med stor vindproduktion og lavt elforbrug er der meget begrænset eller ingen behov for el-produktion fra kraftvarmeværkerne, mens der i timer med lav vindproduktion og højt elforbrug modsat vil være væsentlig behov for el-produktionen fra kraftvarmeværkerne. For eksempel kan mange danske værker gå ned til cirka 15-20 procent af deres maksimale last – og ikke mindst gøre dette relativt hurtigt. Det er disse evner til at regulere el-produktionen, Kina er meget interesseret i.
Kina er verdens største forbruger af energi og udleder den største andel CO2 i verden, og samtidig er Kina det største marked i verden for vedvarende energi.
Samarbejdet er et resultat af, at den danske energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i januar var i Kina for at følge op på klimaaftalen fra COP21 i Paris. Under sit besøg underskrev ministeren en samarbejdsaftale om fleksibilitet på kraftvarmeværker sammen med vicedirektøren for Kinas energiministerium (NEA), Zheng Shanjie, som efterfølgende var på besøg i Danmark for at følge op på aftalen.
Det er der kommet et fem-årigt programoplæg ud af. Et første væsentligt skridt i programmet er udvælgelsen og deltagelsen af de 16 kinesiske kraftværker som demonstrationsprojekter. De deltagende kraftværker skal i den kommende periode forbedre deres fleksibilitet og dermed skabe grobund for en omfattende forbedring af fleksibiliteten på kinesiske kraftværker fremover. Programmet rummer et estimeret årligt CO2-reduktionspotentiale på op mod 40-50 millioner tons i 2020, såfremt Kinas store uudnyttede vindproduktion nyttiggøres. Det er næsten lige så meget, som Danmark udleder af drivhusgasser i dag.
Den kinesiske delegation skal blandt andet forbi Energistyrelsen, Energinet.dk, Avedøreværket og Fynsværket.