23948sdkhjf

HH Ferries' elfærger har godt 5 minutter til en opladning

Der bliver ingen tid at spilde, når 'Tycho Brahe' og 'Aurora af Helsingborg' næste år overgår til eldrift på den højintensive rute Helsingør-Helsingborg.
Næste år bliver HH Ferries’ to færger på ruten Helsingør-Helsingborg, 'Tycho Brahe' og søsterfærgen 'Aurora af Helsingborg', ombygget til eldrift.

Med 5,5 minutter i havn i Helsingør og 9 minutter i Helsingborg skal ladeprocessen gå særdeles stærkt. For færgernes elmotorer vil efter ombygningen blive forsynet med strøm fra 640 lithium-batterier, som samlet får en kapacitet på 4.160 kWh og vejer 80 ton. De bliver i øvrigt placeret i fire 32-fods-containere mellem skibets to skorstene. Det skriver ing.dk.

Løsningen er en fuldautomatisk proces. Strømmen overføres til skibet med 10 kV og 10 MW. Om bord på skibet transformeres strømmen fra de 10 kV ned til 800 V og ensrettes til jævnstrøm, inden den lades på batterierne.

Opladning kommer til at ske ved tre gang batteriets effekt. Derfor er kølingen afgørende, idet varmeudviklingen firedobles hver gang ladningen af batteriet fordobles. Løsningen bliver et patenteret vandbaseret kølingssystem fra det canadiske selskab PBES.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156