23948sdkhjf

Dong uenig i dom

Nu tages der stilling til om dommen ankes.
Sø- og Handelsretten har den 30. august 2016 afsagt dom i sag vedrørende det tidligere Elsam. Sø- og Handelsretten har givet konkurrence-myndighederne medhold i, at Elsam misbrugte sin dominerende stilling på markedet for engrossalg af fysisk el i Vestdanmark i perioden 1. januar 2005 til 30. juni 2006.

- Vi er uenige i dommen. Vi har i Sø- og Handelsretten vist, at de samlede omkostninger, som konkurrencemyndighederne har anerkendt, at Elsam kunne få dækket, er højere end de priser, som selskabet tog i den undersøgte periode. Desuden har Elsam og Konkurrencestyrelsen i en del af perioden haft en aftale om, at Elsam ikke måtte tilbyde salgspriser på den nordiske elbørs, der oversteg den højeste forventede pris i nabolandene. Elsam fulgte denne aftale, men i juni 2005 opsagde Konkurrencestyrelsen aftalen med tilbagevirkende kraft, siger koncerndirektør Thomas Dalsgaard, Dong Energy.

Sø- og Handelsretten er første retsinstans, der har taget stilling til sagen, og dommen kan ankes til næste retsinstans.

- Vi mener ikke, at Elsam har overtrådt konkurrencereglerne. Vi vil nu nærlæse dommens præmisser og tage endelig stilling til, hvorvidt vi vil anke dommen, siger Thomas Dalsgaard.

Fristen for at anke afgørelsen er 27. september 2016.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11