Silkeborg Forsyning investerer 325 mio i røggaskøling
Solvarmeanlæg og røggaskøling er under vejs i Silkeborg. Måske bliver biomasse det tredje brændselsben.
Visualisering: Arkitema Architects
Af Næsten samtidig er man gået i gang med en større effektivisering af det eksisterende kraftvarmeværk. Rent faktisk har man investeret godt 325 mio. kr. i forbedringerne.
Det gør man, fordi man tror på at naturgas i en periode fremover stadig har en rolle i den danske energiforsyning, og fordi man siden 2012 - grundet de faldende markedspriser på el - har fundet det mindre og mindre rentabelt at producere fjernvarmen på det naturgasfyrede anlæg, der består af to GE LM 6000 gasturbiner i Combined Cycle med en ABB dampturbine.
- Kraftvarmeværket effektiviseres ved at etablere et røggaskøleanlæg i forlængelse af det eksisterende anlæg. Anlægget yder i dag ca. 100 MW el og 86 MJ/s fjernvarme. Ved at udnytte restenergien i røggassen kan vi hente ca. 30 MJ/s mere fjernvarme ud med den samme brændselsmængde. Udnyttelsesgraden af brændslet vil øges fra ca. 87% til lige over 100%, forklarer projektleder Mogens Lyhne fra Silkeborg Forsyning.
Ny bygning til varmepumper og røggasvekslere
Effektiviseringen af kraftvarmeværket kræver at der etableres en ny bygning syd for den eksisterende. Den skal indeholde varmepumper og røggasvekslere.
- Vi er ved at etablere den nye bygning og en ud af to nye akkumuleringstanke er under opførelse. Vi forventer at hele anlægget er klar til maj eller juni i 2017, fortæller Mogens Lyhne.
Det er svenske Midroc Automation AB, der leverer varmepumper, røgsgasvekslere og akkumuleringstanke.
Biomasse bliver tredje ben
Effektiviseringen af varmeværket er en del af en større omlægning af varmeforsyningen i Silkeborg. Den primære omlægning af forsyningsnettet er en ny opdeling af forsyningsområdet ved etablering af en ny transmissions-ledning i den nordlige del af Silkeborg by. Det sker for at afhjælpe nogle driftstekniske problemer samt at kunne forsyne nye områder.
På produktionssiden tumler man med bortfald af grundbeløbet og kommunens ønske om en CO2-neutral varmeproduktion i 2030.
- Vi har to primære udfordringer: et er bortfald af et el-produktionstilskuddet ved udgangen af 2018, hvilket vil afføde en stor varmeprisstigning, hvis der ikke gøres noget. Det andet er at Silkeborg kommune i deres klimaplan ønsker at reducere CO2-udledningen i flere tempi for at ende med en CO2-neutral varmeproduktion i 2030. Dette kræver ligeledes en omlægning af produktionsapparatet. Dette udmøntes i effektivisering af eksisterende anlæg og etablering af solfangeranlægget, forklarer Mogens Lyhne.
Men det stopper ikke her. Silkeborg Forsyning vil nemlig gerne have et tredje brændselsben.
- Hvis ellers de politiske rammer for investering i biomasse bliver klare og langsigtede vil vi også undersøge om biomassse skal være det tredje brændselsben, vores fremtidige varmeproduktion skal hvile på, slutter Mogens Lyhne.
