23948sdkhjf

SK Forsyning samles i Slagelse

Bestyrelsen i SK Forsyning A/S har på sit seneste bestyrelsesmøde besluttet, at medarbejderne, der er spredt på flere adresser i Slagelse og Korsør, skal samles på én adresse på Nordvej i Slagelse.

- Efter mange drøftelser har bestyrelsen har valgt at arbejde videre med den økonomisk mest effektive løsning for en samlokalisering, udtaler bestyrelsesformand i SK Forsyning, Ole Drost og fortsætter:

- Det er uden konkurrence den billigste løsning at udnytte en allerede eksisterende adresse og dele af dens bygninger.

Bodil Knudsen, næstformand for bestyrelsen i SK Forsyning, uddyber:

- Med den valgte lokalisering sikrer vi, at det effektivitetstab på ca. 5 mio. kr. om året, som vi har i øjeblikket, kan elimineres helt.

Med de overslag, bestyrelsen er blevet præsenteret for, er det sandsynliggjort, at der kan investeres i om- og tilbygninger, som har en tilbagebetalingstid på kun ca. 7 år.

- Det har været vigtigt for bestyrelsen ikke at skulle bruge op imod 100 mio. kr. til et nyt prestigebyggeri, men i videst muligt omfang genanvende de ejendomme, som SK Forsyning allerede råder over. Og samtidig har det været vigtigt at sikre en strategisk velvalgt placering i fht. den udvikling, vi i disse år ser i forsyningsbranchen, siger Ole Drost.

-mbbp
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078