Batterierne kommer
… hvad skal elsystemet bruge dem til?
I Danmark støtter ForskEl det såkaldte BESS-projekt, hvor Vestas Wind Systems deltager med Danmarks største batterianlæg: Et 1,2 MW/0,4 MWh stort litiumbatteri ved vindmølleparken Lem Kær i Vestjylland. Derudover har Teknologisk Institut designet og opbygget et nyt testanlæg med lithiumion-batterier fra CALB. Det udsættes for alverdens test på TI’s laboratorium i Aarhus.
- Vi kan variere alle de parametre, vi ønsker, og afprøve forskellige driftsmønstre til de forskellige markeder, fortæller konsulent, civilingeniør Johan Hardang Vium fra Teknologisk Institut til bladet # Smart Energi.
 Kilde: Dansk Energi |
100 mio. kr. til frekvensregulering
Samme melding om frekvensmarkedet kommer fra økonom Henning Parbo fra Energinet.dk:
- Det seneste års tid har vi oplevet en stigende interesse fra udenlandske, kommercielle aktører, der vil sætte batterianlæg op på bar mark. De spørger til, hvordan vi har organiseret vores marked, fortæller Henning Parbo.
De største penge (cirka 100 mio. kr./år) ligger i øjeblikket på markedet for frekvensregulering, hvor batterierne i givet fald kommer i konkurrence med elkedler og kraftvarmeværker om at være med til at sikre, at frekvensen holdes konstant på 50 Hertz. For de to andre typer balancering – sekundære reserver og manuelle reserver – er pengene knap så store.
- Der er etableret et marked for frekvensregulering mellem blandt andet Tyskland, Østrig, Holland og Belgien, og det forsøger vi fra dansk side at komme med i, men vi mangler en godkendelse fra de tyske myndigheder, siger Henning Parbo og påpeger, at hvis Danmark kommer med i dette marked, så er det sådan set lige meget, om batterier til frekvensregulering står på den ene eller anden side af grænsen.
Hybridanlæg i hjemmene
I antal vil der i de næste år komme mange batterier på distributionsnettet. Måske har over 1.000 husejere allerede installeret hybridanlæg med solceller og små batterier – mange flere er givetvis på vej i takt med, at priserne på solceller og batterier rasler ned.
I Danmark er 8.000 elbiler forsynet med batterier, der tapper strøm fra nettet. Hos Frederiksberg Forsyning kan batterier i ti el-varevogne (10 x 10 kW) også levere el til elnettet.
Dong Energys elnetselskab, Radius, har netop købt et batteri på 630 kW/460 kWh fra ABB og vil nu undersøge, hvad det kan bruges til teknisk og kommercielt i Nordhavnen i København. Bydelen spiller en hovedrolle i det fireårige EUDP-finansierede projekt EnergyLab Nordhavn, hvor en lang række aktører tester og udvikler fremtidens energisystem.
- Når vi kommer længere med elektrificeringen med elbiler og varmepumper, vil distributionsnettet potentielt blive presset med nye kogespidser, når mange elbiler oplades om eftermiddagen, eller folk går i bad om morgenen, og der skal varmes vand. Batterier kan bruges til peakshaving som alternativ til udbygning af nettet, siger forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen fra Dansk Energi.
Udbygning af distributionsnettet styres ofte af få timer om året, hvor elnettet overbelastes. Kan man reducere den belastning ved at supplere med energi fra batterier placeret i nettet eller ved slutkunderne, kan man udskyde investeringer i flere år, hvilket kan være med til at finansiere batterier, påpeger han.
- Det er vigtigt at få klarhed over, hvor batterier kan bidrage til distributionsnettet for at kunne få afklaret de regulatoriske forhold omkring batterier. Er det netselskaberne, der skal eje dem, eller er det bedre, at de køber ydelserne hos private ejere af batterier?, siger Jørgen S. Christensen.
